Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BLOTGILDET PAA MÆREN. GUDEBILLEDERNE ØDELAGTE 279
Bestemmelse, som flyttede Midvinterblotet fra Huggenatten til de Christnes
Juletid, ej længer overholdtes, men at det atter var flyttet tilbage til den gamle
hedenske Juletid. Paa Mæren fandt Olaf alle de Høvdinger samlede, som især
søgte at modsætte sig Christendommens Indførelse. Jern-Skegge var nu, som paa
Frosten, deres Formand og Ordfører, og til dem sluttede sig ogsaa alle de
Storbønder, der plejede at forestaa Blotene i dette Hov. Kongen lod strax kræve
Thing, og saa vel hans Mænd, som Bønderne mødte her fuldt bevæbnede. I
Førstningen var der saadan Tummel, at man intet kunde høre; da det blev noget stillere,
talte Kongen og bød Forsamlingen at antage Christendommen. Jern-Skegge
svarede paa Bøndernes Vegne, at de ej vilde tillade Kongen at bryde Loven for dem,
men at han skulde blote, ligesom hans Formænd før ham. Bønderne bifaldt hans
Ord med megen Larm og sagde at saa skulde det være, som Skegge havde sagt.
Kongen svarede meget sagtmodigt, at han, efter den paa Frosten trufne Aftale,
nu vilde gaa ind i Hovet og se deres Skikke og Fremgangsmaade ved Blot ene.
Dette syntes Bønderne godt om, og enkelte af dem saa vel som Kongen selv og
nogle faa af hans Mænd gik til Hovet. Man maatte ej betræde Hovene med Vaaben,
derfor gik alle ind vaabenløse, og Kongen havde kun en Stav med guldbeslagen
Knap i Haanden1. I Hovet var der flere Gudebilleder; Thor havde Hæderspladsen
i deres Midte; hans Billede var stort, og overalt prydet med Guld og Sølv. Kongen
hævede nu sin Stav, og slog til Thor saa at han faldt ned af Stallen og gik istykker.
Dette var Tegnet for Kongens Mænd til at slaa alle de øvrige Gudebilleder ned.
Og medens denne Ødelæggelse skede inde i Hovet, blev Jern-Skegge dræbt udenfor
Døren af Kongens Følge. Det Hele var aabenbart aftalt i Forvejen, og maa have
foregaaet i en saadan Hast, at Bønderne ej ret kunde besinde sig, førend det var
for silde. Da Kongen kom ud igjen, bød han den forsamlede Skare sætte sig ned,
og forelagde Bønderne som sædvanligt to Vilkaar, enten strax at lade sig døbe,
eller at forsøge Kamp; dog forestillede han dem, at han var mandsterkere end de
troede, og at han havde bestaaet mangen farligere Dyst, end at slaaes med Bønder
og Thorpere i Throndhjem. Bønderne havde været vante til at Skegge stillede
sig i Spidsen og førte Ordet for dem; da han nu var dræbt, var der ingen, de kunde
holde sig til; de tabte Modet og gave sig Olaf i Vold. Han lod da alle dem af de
Tilstedeværende, der endnu vare udøbte, døbe, og tog Gisler af dem paa at de
1 I Sagaerne kaldes denne Stav reföi, hvilket Ord bruges eenstydigt med bryntröll (se Vallaljots S.
C’ap. 3 sammenholdt med Laxdolasaga Cap. 87); dette sidste Ord betegner undertiden og et Slags Vaaben,
der nærmest kan sammenlignes med en Stridskolbe eller Morgenstjerne; da dog Olafs reföi ej betragtedes
som et Vaaben, kan det neppe have været andet end en temmelig lang Stav med en svær Knap eller Kolbe,
og siden der tales om Guldbeslag, maa dette vistnok have været paa Knappen og maaske et Stykke nedover,
hvor Haanden sluttede om den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
