Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
OLAF TRYGGVESSØN >
til den indre Side af Godø, og i denne Fart haft flere Vanskeligheder at bestaa1.
Olaf gik strax op paa Gaarden, hvor Raud endnu laa og sov. Raud selv blev
fangen og bunden, og hans Mænd deels dræbte, dels fangne. Kongen lovede Raud
at han skulde beholde Liv og Ejendom, og dertil faa hans Venskab, hvis han
vilde antage Christendommen. Men Raud negtede dette med Raab og
Bespottelser, og Kongen sagde at han til Straf skulde lide den værste Død. Han skal,
fortælles der, have ladet ham binde til en Bjelke og hans Mund sperre op med et
Stykke Træ; derpaa skal han have ladet sin Ludr, eller, som det og fortælles,
en huul Hvanne-Stilk, sætte i Munden paa ham; gjennem denne skal han ved et
gloende Jern have ladet en Orm tvinge til at arbejde sig ind i hans Mund og Svælg
og videre ned, indtil den skar sig ud gjennem hans Side, saa at han opgav Aanden.
At Kongen har ladet Raud dræbe paa en grusom Maade, er vist ikke saa
usandsynligt, men den her angivne lader dog til at være opdigtet2. Olaf gjorde i Rauds
Gaard et rigt Bytte af alle Slags Kostbarheder, hvoriblandt og mange herlige
Vaaben. Men det bedste Klenodie af dem alle var dog det smukke Drageskib.
Det var langt større og smukkere end Tranen; paa Forstavnen var et
Dragehoved; Bagstavnen gik ud i en lang Spids, der snoede sig som en Dragehale; saavel
Hovedet, som Halsen og Halen var prydet med Guld. Naar Sejlet var oppe, syntes
det at forestille Dragens Vinge. Dette Skib gjorde nu Kongen til sit eget, og kaldte
det Ormen; det ansaaes for det smukkeste i hele Norge. De af Rauds Mænd, der
vilde lade sig døbe, beholdt Liv og Frihed; de øvrige bleve dræbte eller haardt
straffede. Olaf christnede nu hele Saltenfjorden, og fortsatte derpaa sin Rejse
sydefter, indtil han kom tilbage til Nidaros, hvor han agtede at tilbringe Vinteren.
Der er for øvrigt en Mængde Legender om Æventyr, som Olaf paa denne Rejse skal
have bestaaet med Trold og Uvætter, ja endog med Thor selv, der søgte at friste ham3.
1 Den egentlige Saltenf jord dannes af Bodø-Fastlandet paa Nordsiden, og de omtalte Øer Strømø
og Knaplundø samt Godønesset paa den sydlige og østlige Side. Men indenfor disse Øer er igjen den brede
og lange Skjerstadfjord, der forenes med Saltfjorden, hvis Fortsættelse den er, ved de tre Strømme,
Godø-strømmen mellem Knaplundø og Godønesset, Storstrømmen eller Saltstrømmen mellem Knaplundø og
Strømø, og Sundstrømmen mellem Strømø og Valnes. Den hele Strækning paa Sydsiden af Strømø og
Godø danner egentlig en smal, med Saltfjorden parallel Fjord, da det sydlige Fastland strækker sig langs
med Øerne indtil lige overfor Godø. Fra denne smale Fjord gaar igjen Elvsfjorden ind mod Øst. Da nu
Godøstrommen er meget grund og neppe farbar for større Skibe, medens derimod Saltstrømmen er
overmaade farlig, er det ikke usandsynligt, at Olaf har passeret Sundstrømmen, men ogsaa her haft store
Vanskeligheder at kæmpe med. Om Saltstrømmen tales der hos Kraft VI. 350: «med en utrolig Kraft, og en
Torden lignende Bulder, der kan høres i 1/4 Miils Afstand, trænger Havet ind eller ud og optaarner de
rædsomste Bølger, mellem hvilke Afgrunden synes at aabne sig i Alt til sig rivende Hvirvler». Om nu end
Sundstrømmen ej er saa farlig, passer dog vist meget af hiin Beskrivelse ogsaa paa denne.
2 Det er vel et stort Spørgsmaal, hvor vidt en Orm paa den Maade kan dræbe noget Menneske.
3 Olaf Tr. Saga Cap. 211—213. Snorre Cap. 86, 87. Odd Munk veed intet om Raud, men fortæller
derimod paa et tidligere Sted (Cap. 33) om en Blotmand i Godø, ved Navn Roald, der ved Hexeri tilveje-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
