Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAALOGALAND CHRISTNE T. FÆRØERNE
297
37. Færøerne christnes.
Efter dette Omvendelsestog til Haalogaland og Naumdalen kunde Olaf med
en vis Ret siges at have christnet sit hele Rige, thi lige fra Viken ind til Amd
paa Haalogaland vare alle Fylker langs Kysten christnede, og kun i de indre Dele
af Landet eller de egentlige Oplande havde han endnu ikke været. Var end Manges
Omvendelse langt fra at være oprigtig og Christendommen temmelig overfladisk,
saa var den dog allerede paa en vis Maade bleven Statsreligion, og dette siger
meget. Hedendommen havde allerede faaet Dødsstødet, og om den end hist og
her endnu engang kunde rejse Hovedet i Vejret, var dette dog kun ligesom den
sidste Opblussen af Lampen, førend den aldeles gaar ud. Christendommen vilde
ikke være hvad den er, hvis den ej havde den Egenskab at den, engang rodfæstet
i et Land, aldrig mere kan udryddes, men derimod stedse maa vinde flere og flere
Proselyter fra Hedendommen. Om Olafs Bestræbelser for at vedligeholde
Christendommen paa de Steder, hvor han først fik den indført, tales der ikke meget. Det
heder kun at han, som vi have seet, paa sin anden Rejse sydefter undersøgte,
hvorledes Christendommen overholdtes, bødede paa Bøndernes Tro, og rettede
paa hvad der behøvedes. Til slige Bestræbelser for at vedligeholde den engang
indførte Christendom kunne vi maaske ogsaa regne en Begivenhed, der rigtignok
kun fortælles i den legendariske Saga, og her sættes forud for Jernskegges Drab
og Thrøndernes egentlige Omvendelse, men paa den anden Side ogsaa sættes
bragte Modvind imod Kongen, men endelig blev fangen og hængt, i Olafs 2det Regjeringsaar. Skibet Ormen
lod Olaf ifølge Odd (Cap. 47) selv bygge i sit 3die Aar, strax før Toget til Haalogaland. Der tales (Cap. 51)
om en anden Roald i Moldefjorden, der ligeledes var en Blotmand og blev henrettet. Legenderne om Olafs
Æventyr paa Hjemrejsen fortælles vidtløftigt i Olaf Tr. S. Cap. 212, 213, og tildeels, skjønt henførte til en
anden Tid, af Odd, Cap. 55, 56. Snorre derimod nævner dem kun i Forbigaaende (Cap. 88) og siger
udtrykkeligt, at han heller vil fortælle om andre Begivenheder, end om dem. Flere af disse Legender ere
dog vist meget gamle, og ligne saare meget dem, der endnu fortælles om St. Olaf. En af Legenderne, om
en stor Mand i en Baad, hvilken Kongen søgte at indhente, og som tilsidst hvælvede Baaden over sig og
strax forsvandt, indeholder endog Vers (Olaf Tr. S. Cap. 212). En anden, nemlig den der handler om Thor,
er ikke uden Interesse, for saa vidt som den viser, hvilke Forestillinger man maaske endog kort før
Christendommens Indførelse gjorde sig om Guden Thor. En Dag i smukt Vejr, heder det, da Kongen sejlede
sydefter, saa man en Mand staa paa en Bjerghammer og bede indstændigt om at maatte komme med. Olaf
styrede Ormen mod Bjerget og lod ham stige ombord. Det var en ung, høj, smuk og rødskjegget Mand.
Han gav sig til at spøge og brydes med Kongens Mænd, der fandt ham haard at lege med, naar man skulde
prøve Styrke. Under denne Spøg sagde man hinanden gjensidig mange drillende Ord; saaledes sagde han
til Kongens Mænd at de vare Uslinger og ej værd at følge en saa herlig Konge, eller at bemande et saa smukt
Skib. De spurgte ham, om han kunde fortælle gamle Sagn; dertil sagde han ja: der var intet saadant,
uden han vidste Besked derom. De førte ham nu frem for Kongen, sigende at han vidste mangt og meget.
Kongen bad ham fortælle nogle gamle Begivenheder. Han begyndte da saaledes: «dette Land, forbi hvilket
vi nu sejle, var i fordums Dage bebygget af nogle Riser, men de døde alle pludseligt, paa to Koner nær.
Siden begyndte Mænd fra Østerlandene at bebygge dette Land, men de lede megen Ulempe af de to store
Koner, indtil de anraabte dette mit røde Skjeg om Bistand. Da tog jeg min Hammer frem af min Serk,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
