Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆRØERNE. SIGMUND BRESTESSØN HOS KONGEN 299
Efter Orknøerne og Hjaltland kom Raden til Færøerne. Det gjaldt her for
Olaf, ligesom ved hine, ej alene at christne dem, men ogsaa at bringe dem til at
erkjende hans Herredømme. Var det første end for ham det vigtigste, saa var
dog ogsaa det andet ham saare magtpaaliggende, om end kun som en Betingelse
for at det første kunde ske. Aldrig saa snart havde derfor Olaf christnet
Throndhjem, førend han sendte Bud til Sigmund Brestessøn, Færøernes Lensherre, med
den Befaling, at han skulde komme til ham, og med det Løfte, at han skulde
nyde stor Hæder og fremdeles blive den største Mand paa Færøerne, hvis han
vilde gaa Kongen til Haande. Sigmund adlød Anmodningen, og drog fra Færøerne
tilligemed sin Frænde Thore Beinessøn. Han landede ved Søndmøre ud paa
Sommeren (997), just som Olaf opholdt sig der og tog Veitsle hos en mægtig Bonde
paa sin Rejse sydefter til Viken, da han vilde bejle til Sigrid Storraade1. Olaf
tog meget venligt mod Sigmund. Han ytrede at det just var i sin Orden, om de
sluttede sig nærmere til hinanden, da deres Skjæbne havde saa meget tilfælles,
thi begge havde de som Børn været solgte i Trældom langt fra deres Fædreland
og Frænder, og først efter megen Omflakken og mange Æventyr erhvervet deres
fædrene Besiddelser tilbage. Han haabede saa meget mere at Sigmund vilde
antage den rette Tro, som han havde erfaret, at han aldrig havde blotet Afguderne;
han tilbød ham sit Venskab og stor Anseelse, hvis han vilde antage Christendommen.
Sigmund svarede, at skjønt han havde fundet sig vel som Undermand af Haakon
Jarl, der, skjønt grum og svigefuld mod sine Uvenner, dog var huld, omhyggelig,
gavmild og blid mod sine Venner, saa havde han dog aldrig fundet Behag i Jarlens
Gudsdyrkelse, og derfor havde han heller ikke villet ofre til Afguderne, skjønt
han dog ikke kjendte nogen bedre Tro. Olaf blev meget glad ved at Sigmund
optog hans Anmodning saa vel og viste sig saa føjelig. Sigmund blev døbt med
hele sit Følge, og opholdt sig en Stund hos Olaf, medens denne lod ham og hans
Mænd undervise i Christendommen. Ud paa Høsten2 sagde Kongen til ham, at
han vilde sende ham ud til Færøerne for at han kunde christne de der boende
Folk. Sigmund gjorde i Begyndelsen Vanskeligheder, men erklærede sig dog
tilsidst beredt til at opfylde Kongens Ønske. Kongen udnævnte ham nu til sin Be-
1 Se ovenfor S. 281.
2 Flatøbogen lader Sigmund opholde sig hos Olaf hele Vinteren, og først den følgende Vaar drage
tilbage til Færøerne, hvorved de paafølgende Begivenheder alle falde et Aar sildigere, og Kongens sidste
Afsked med Sigmund falder 1000, ej 999. Men da det ej er sandsynligt at Sigmund skulde have opholdt
sig saa længe hos Olaf, og isaafald endog have fulgt ham til Viken, uden at man havde hørt mere fra ham,
er det rimeligere hvad Olaf Tr. Saga i Fornm. Sögur fortæller, at Sigmunds Hjemrejse og første uheldige
Forsøg paa at indføre Christendommen skede endnu i samme Høst 997. I denne Bearbejdelse ere ogsaa
Episoderne i Sigmunds Historie saaledes indskudte mellem de øvrige Begivenheder af Olafs Liv, at
Tidsregningen falder bedre i Øjnene, hvilket derimod ej er Tilfældet i Flatøbogen.
21—Munch: Det norske Folks Historie. III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
