Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300
OLAF TRYGGVESSØN >
falingsmand over Færøerne, og medgav ham Lærere til at døbe og undervise Folket.
Saa snart Sigmund var kommen hjem, sammenkaldte han Bønderne til et Thing
paa Straumsø. En Mængde mødte frem, og da Thinget var sat, forkyndte Sigmund
allerførst, at han havde været i Norge om Sommeren, og at Kong Olaf havde
beskikket ham til Befalingsmand over alle Øerne. De fleste Bønder optoge dette
vel. Nu rykkede han frem med sit egentlige Ærende. Han sagde at han selv
havde antaget Christendommen, og at han havde modtaget det Hverv af Kong
Olaf, at indføre den paa Øerne. Da rejste Thrond i Gøta sig, og sagde at dette
var en vanskelig Sag, hvorom Bønderne maatte raadslaa mellem sig selv indbyrdes.
Heri vare de øvrige Bønder enige, og gik med Thrond hen til den ene Side af
Thing-volden for at overlægge derom. Thrond raadede dem til, strax paa det bestemteste
at sige nej, og bragte det ved sine Overtalelser dertil, at de besluttede dette
een-stemmigt. Da Sigmund nu saa, at alle Bønderne sluttede sig til Thrond, og at
der ingen flere var tilbage hos ham selv end hans egne Mænd, der havde antaget
Christendommen, udbrød han: «for megen Magt har jeg nu givet Thrond».
Hedningerne vendte nu tilbage til det Sted, hvor Sigmund sad. De hævede deres
Vaaben og bare sig heelt ufredeligt ad. Sigmund og hans Mænd sprang op imod
dem. Men Thrond, der nu opførte sig som den egentlige Herre, bad Folk sætte sig
ned og ikke være saa hidsige; han gav Sigmund paa Bøndernes Vegne det Svar,
at de aldeles ikke vilde vide af nogen Trosforandring, men at de derimod strax
vilde angribe og dræbe ham, hvis han ikke lod den hele Sag fare, og gav det faste
Løfte, aldrig mere at bringe den paa Bane. Da Sigmund intet kunde udrette
mod Overmagten, var han nødt til at give dette Løfte vidnesfast og med
Haand-slag, og derpaa skiltes Thinget ad. Sigmund drog hjem til Skuvø, og tilbragte
Vinteren der, meget ilde tilmode over at være bleven trodset og kuet af Bønderne.
Han betragtede naturligviis den trædske Thrond som den egentlige Ophavsmand
dertil, og mod ham rettede han derfor ogsaa nærmest sin Hevn. Dog lod han sig
ikke merke med noget, saa længe Vinteren varede.
Den næste Vaar (998), paa den Tid, da Havet var meest uroligt og Strømmene
mellem Øerne voldsomst, saa at man næsten ansaa dem ufarbare, forlod Sigmund
Skuvø med 30 Mand paa to Skibe, sigende at han enten vilde udføre Kongens
Ærinde eller dø. De styrede lige til Østerø, og kom did aldeles uventet i
Dagbrækningen. De stødte Døren op til den Skemme, hvor Thrond sov, grebe ham,
og førte ham ud. «Nu», sagde Sigmund, «er det saa som det ofte gaar, at Lykken
vexler; ifjor Høst kuede du mig og satte mig to haarde Vilkaar; nu vil jeg
ligeledes sætte dig to højst ulige Vilkaar, enten at du antager Christendommen og
lader dig døbe, eller at du strax bliver dræbt». Thrond svarede først, at han ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
