Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIGMUND OG THROND 301
vilde forsage sine gamle Venner. Da befalede Sigmund en af sine Mænd at dræbe
Thrond og gav ham en stor Øxe i Haanden. Da Thrond saa, at det var Alvor,
og at Manden nærmede sig ham med hævet Øxe, sagde han: «hug mig dog ej saa
snart, Mand! jeg vil først tale noget med min Frænde Sigmund, hvis han endnu
er her». «Her er jeg», sagde Sigmund. «Du skal ene raade imellem os», sagde
Thrond, «og jeg vil antage den Tro, du forkynder!» «Hug du ham Mand», sagde
Thore, uden at bekymre sig om Thronds glatte Ord; men Sigmund sagde at han for
denne Gang skulde slippe. Thore forestillede Sigmund, at det vilde blive hans
og hans Venners Bane, om Thrond ogsaa nu undgik Døden. Sigmund svarede at
han dog nok vilde vove det, og saaledes fik Thrond beholde Livet, men maatte
strax lade sig døbe med alle Mænd paa Gaarden. Sigmund tog ham med sig og
drog rundt om til alle Øerne, uden at holde op førend alt Folket var christnet
(998). Om Sommeren gjorde han sig rejsefærdig for at drage til Norge og bringe
Kongen Skatten af Øerne. Thrond skulde følge med. Dette vilde han nødig,
og bad meget om at maatte slippe, men det hjalp ej; da der kom Bør, lod Sigmund
Landtougene løse, og satte afsted. Men de vare ikke komne langt, førend Strøm
og Storm drev dem tilbage, saa at de lede Skibbrud og mistede alt Godset, medens
dog de fleste af Folkene bleve bjergede, hvoriblandt Thrond, hvilken Sigmund
selv reddede foruden mange andre. Thrond sagde at det ej vilde gaa godt, naar
de førte ham bort mod hans Vilje. Sigmund svarede at han skulde følge med,
hvad han saa end syntes derom, tog et andet Skib, og erstattede den forliste Skat
af sit eget Gods, da han var rig paa Løsøre. Anden Gang satte de ud, men kom
ikke længer end før; Modvind drev dem tilbage, og Skibet skadedes. Da Sigmund
undrede sig over den store Vanskelighed, der nu var forbunden med at komme
bort fra Øerne, gjentog Thrond sit forrige Udsagn, at saaledes vilde det altid gaa,
naar de førte ham bort med Tvang1. Da besluttede Sigmund sig endelig til at
slippe Thrond løs, men han maatte sværge den dyreste Ed paa, at han skulde
holde fast ved Christendommen, være Kong Olaf og Sigmund tro, ikke gjøre nogen
Mand paa Øerne Fortræd, og adlyde, fremme og understøtte saavel dette Paabud
fra Kong Olaf, som hver anden Befaling, denne maatte sende til Færøerne. Derpaa
drog hver til sit, Thrond til Gøta, og Sigmund til sin Gaard paa Skuvø, hvor han
ogsaa tilbragte denne Vinter (998—999), og lod imidlertid udbedre det Skib, han
havde haft ved sin sidste uheldige Udfart. Vaaren efter tiltraadte han Rejsen
paany, og denne Gang uden Thrond. Rejsen var nu heldig; han traf Kongen i
1 Om nu virkelig Sigmund tilfældigviis tvende Gange har lidt Skibbrud, eller om en Opdigtelse eller
Overdrivelse her har fundet Sted, maa naturligviis staa ved sit Værd. Sagafortælleren har her aabenbart
villet antyde, at Thronds Tryllekyndighed har været Aarsagen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
