Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302
OLAF TRYGGVESSØN >
Nidaros, udbetalte ham Skatterne for begge Aar, og fortalte ham, hvorledes det
var gaaet ham med Thrond. Kongen beklagede, at Thrond ej var kommen til
ham, eller var bleven forjagen fra Øerne, da han vistnok var et af de værste
Mennesker, som fandtes i hele Norden. Sigmund opholdt sig længe hos Kongen denne
Vaar, og nød meget Venskab af ham. De prøvede deres Legemsfærdigheder med
hinanden, og skal det have været erkjendt, at Sigmund var den blandt alle
Nordmænd, der kom Olaf nærmest i alskens Idrætter, skjønt han dog ikke ganske
kunde naa ham. Mod Slutningen af Sigmunds Ophold hos Olaf indtraf der dog
en Omstændighed, der til en vis Grad kjølnede Venskabet mellem dem. Som de
en Gang sad og drak, blev Kongen var den store Guldring paa Sigmunds Arm,
som han havde faaet af Haakon Jarl, og som denne havde taget af Thorgerd
Hølgabruds Billede. Kongen bad om at maatte se paa den, og da Sigmund rakte
ham den, spurgte han, om han vilde give ham den. Sigmund svarede at han
havde lovet, ej at skille sig ved den. Kongen tilbød ham en anden lige saa god
Ring i Stedet, men Sigmund svarede at han havde givet Haakon Jarl det hellige
Løfte, aldrig at afhænde den, og at den hidtil havde bragt ham Lykke. Da blev
Kongen ganske blodrød i Ansigtet, og sagde at Ringen tvertimod en Gang vilde
volde hans Bane, og at det var for at frelse ham derfra, ej af nogen Begjærlighed
efter Guld, at han havde bedet om den. Der blev ikke talt mere om den Sag,
men Olaf var siden efter ikke saa venlig mod Sigmund som før. Dog skiltes de
venskabeligen ad, da Sigmund ved Sommerens Begyndelse vendte tilbage til
Færøerne (999). De saaes ikke oftere1. Vi ville siden se, hvorledes Olafs Spaadom
med Hensyn til Ringen gik i Opfyldelse. Imidlertid havde han dog faaet sit Ønske
opfyldt, hvad Christendommen angaar; thi det erfares ikke, at Færøerne siden
efter faldt tilbage til Hedendommen. Endog Thrond, den ondskabsfulde Hedning
Thrond, skal tilsidst have omfattet Christendommen saa oprigtigt, at han digtede
flere Vers af religiøst Indhold, af hvilke enkelte endnu ere opbevarede ved mundtlig
Overlevering2.
38. Christendommens Indførelse paa Island.
Vi have allerede nævnt, at Kong Olafs Omvendelses-Iver strakte sig til alle
de af Nordmænd beboede Lande, om de end ikke stode under hans Herredømme.
Det er derfor naturligt, at han ogsaa lod det være sig saare magtpaaliggende at
skaffe Christendommen Overhaand paa Island, hvor den endnu, ligesom hidtil i
1 Om alle disse Begivenheder, se Færeyingasaga Cap. 28—33; Olaf Tr. S. Cap. 187, 189—191, 205, 207.
2 Se Fortalen til Færeyingasaga, S. IV. Det merkeligste er Thronds saakaldte Credo, der forekommer
i Flatøbogen (se Fær. S. Cap. 56) og tillige er opbevaret paa Færøerne i en fuldstændigere Form.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
