Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆRØERNE CHRIS TNEDE
303
Norge, kæmpede med Hedendommen, og hvis Indflydelse paa Moderlandet i
aandelig Henseende allerede da vistnok var saa stor, at Christendommen neppe
kunde ansees sikret i dette, førend den var vedtagen og rodfæstet i hiint1. Thorvald
Kodraanssøns og Biskop Frederiks Forsøg paa at prædike Christendommen paa
Island var, som vi have seet, i det hele taget uheldigt, skjønt det vistnok ikke
ganske var uden gode Frugter2. Stemningen med Hensyn til Christendommen
var meget forskjellig blandt Hedningerne paa Island. Nogle havde meget imod
den, maaske især af politiske Grunde, andre, som den ædle Njaal og den forstandige
Hall paa Sida, vare den gunstigt stemte3. Der fortælles, at da der en Gang i Njaals
Paahør taltes om Religionsforandringen i Norge, og flere sagde at det dog var
en Skam, saaledes at forkaste sin gamle Tro, skal Njaal have svaret: «mig
forekommer det som om den nye Tro er meget bedre end den gamle, og at den er
lyksalig, som antager den: kommer der Mænd hid for at forkynde den, da skal
jeg paa bedste Maade understøtte den»4. Njaal var vel allerede i og for sig
fredeligsindet nok til at erkjende Christendommens Fordele for Hedenskaben, men
usandsynligt er det ej, at han ogsaa kan have været paavirket af sin Svigersøn Kaare
Salmundssøn, der som Syderøing vistnok allerede har bekjendt sig til
Christendommen.
Allerede i det følgende Aar efter sin Tronbestigelse5 gjorde Olaf et Forsøg paa
at christne Island ved at sende Stefne Thorgilssøn derhen ledsaget af flere Lærere.
1 Olaf Tryggvessøns Saga Cap. 142 lægger Olaf følgende merkelige Ord i Munden, der, om de end ej
have været udtalte af ham, dog viser hvorledes man paa Island selv et Par Aarhundreder senere betragtede
Forholdene .... «jeg skal søge af al Iver, at føre til Gud de Folk, der bebo Island og andre nordlige Lande,
som ligge til dette vort Rige med Hensyn til Kjøbferd og Tilførsel af de gode Ting, vi ej kunne savne; men end
mindre kunne hine Lande savne enkelte af de Ting, som flyttes herfra; og det er dog ikke passende, at
christne Mænd saaledes besmitte sin Tro, at de have Kjøb og andet venskabeligt Samkvem med Hedninger,
som med Brødre».
2 Olaf Tr. S. Cap. 225 og 226 fortæller to smukke Træk af den forhen omtalte, til Christendommen
omvendte Thorvard Bødvarssøn paa Aas, og Hedningen Amor Kerlingarnef; begge frelste de en Mængde
Fattige, Gamle og Svage, som man formedelst Hunger og Dyrtid, kort efter Biskop Frederiks Bortrejse
havde besluttet at aflive. Men Fortællingerne have et legendarisk Præg, og ere derfor neppe ganske
paalidelige.
3 Om Njaal og Hall, se ovf. S. 165, flg. 4 Njaals S. Cap. 101.
5 Jeg følger her fremdeles Tidsregningen i Olaf Tr. Saga, der er den eneste, med hvilken man ej kommer
til kort, og som desuden bedst stemmer med Are frodes Angivelser. Denne siger Cap. 7, at Thangbrand
opholdt sig 1 eller 2 Vintre paa Island, og kom tilbage til Norge samme Sommer, som ogsaa Gissur hvite
og Hjalte Skeggssøn kom til Norge, efter at den sidste var bleven fredløs; at Aaret efter blev
Christendommen vedtagen paa Island, samme Sommer som Kong Olaf siden faldt ved Svoldr. Hermed stemmer
Olaf Tr. Saga, som lader Stefne blive afsendt 996, komme tilbage 997, Thangbrand blive afsendt 997, komme
tilbage 999, og Christendommen blive lovtagen Aar 1000. Kristnisaga derimod lader Stefne blive afsendt
i Olafs første Sommer, altsaa 995, komme tilbage 996, Thangbrand blive afsendt 996, opholdt sig tre Vintre
paa Island, og ej komme tilbage førend 999, se ovf. S. 260, 261. Om Laxdølasagas Afvigelser er der paa
samme Sted talt, og vil der siden blive handlet nærmere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
