Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHANDLINGER OM CHRISTENDOMMEN PAA ALTHINGET 319
men ingen af Egnens Beboere vovede at skaffe dem Heste eller paa nogen anden
Maade at komme dem til Hjelp, fordi dette var Runolf Ulfssøns Gode-Distrikt.
De maatte derfor sejle videre langs Kysten, indtil de kom til Haaf ved Udløbet
af Thjorsaa; der boede en Mand, hvis Søn var gift med Hjaltes Syster, og han
gav dem hvad de behøvede1. De kunde saaledes tiltræde Rejsen til Althinget,
som just nu var begyndt. De gave sig ikke megen Tid til at losse Skibet, men
satte strax afsted. Da de kom til Laugardal, ikke langt fra Haaf, overtalte dog
Gissur og de øvrige Hjalte som fredløs til at forblive der selv tolfte, indtil Gissur
havde skaffet ham Fred. Gissur havde hørt, at hans Fiender med Vaabenmagt
vilde hindre ham fra at komme paa Thingvolden. Da han derfor var kommen
til et Sted, kaldet Vellankatla, ved Ølvusvand, gjorde han Holdt, og sendte Bud
til alle dem af sine Frænder og Venner, der vare paa Althinget, at de skulde komme
ham imøde for at staa ham bi. De kom ogsaa, og udgjorde en betydelig Skare.
Førend de rede videre, kom Hjalte efter dem. Hans Iver tillod ham ikke at holde
sig rolig: han vilde, sagde han, vise Hedningerne at han ej var ræd for dem.
De Christnes Skare nærmede sig Thingvolden i fuld Kampfylking, og styrede
hen mod Aasgrim Ellidagrimssøns Bod, da han var Gissurs Frænde. Hedningerne
havde ligeledes stillet sig i Fylking for at modtage dem, og nær var det kommet
til Kamp, dog skede det ej, da Hedningerne, som det heder, følte nogen Frygt,
og flere desuden søgte at overholde Freden, saa længe det var muligt. Dagen
efter holdt Presten Thormod Messe i Nærheden af Vestfjordingernes Boder,
hvorefter alle de Christne begave sig til Lagberget, de Gejstlige i Spidsen, i fuld Ornat;
foran dem blev der baaret to Kors, der endnu lang Tid efter opbevaredes paa
Island: det ene angav Olaf Tryggvessøns, det andet Hjalte Skeggessøns Højde.
De Gejstlige lagde Røgelse paa Gløder, og de sværmerske Christne troede at
bemerke, at Vellugten udbredte sig Uge saa meget mod, som med Vinden2. Stilhed
herskede nu rundt omkring. Da fremstod Hjalte og Gissur, og opfordrede i
veltalende og begejstrede Foredrag deres Landsmænd til at antage Christendommen.
De berettede hvad der var hendt dem; de fremførte i djærve Udtryk Kong Olafs
Anmodning, men afholdt sig ganske fra Trusler, derimod søgte de kun med blide
og venlige Ord at virke paa deres Tilhørere. Alle undredes, heder det, hvor
veltalende de vare; og der stod en saadan Skræk af deres Ord, at deres Uvenner ej
1 Njaals Saga, Cap. 105 lader dem strax komme til Ørebakke, hvilket neppe er rigtigt. Olaf Tryggv.
Saga og Kri8tnisaga ere her saa omstændelige og stemme desuden saa godt med Are frode, at man neppe
kan tvivle om deres Paalidelighed. Njaals Saga nævner Reydarmule som det Sted, hvor Hjalte lovede
at oppebie nærmere Bud fra Gissur; men ogsaa Are frode har «Laugardal». Runolf Ulfssøn boede i Dal
strax østenfor Markarfljot; det Distrikt, hvor hans Thingmænd boede, strakte sig lige til Rangaa.
2 Dette omtales kun i Olaf Tryggv. Saga og Kristnisaga.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
