Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CHRISTENDOMMEN ANTAGEN PAA ISLAND
321
Mand, allerede indsaa, at Christendommen ej længer vilde kunne undertrykkes,
medens derimod Hedendommen mere og mere nærmede sig sin Undergang; at
der altid var mere Udsigt til at Hedningerne vilde lade sig christne, end at de
Christne vilde gaa tilbage til Hedendommen, og at man derfor af to Onder i
Hedningernes Øjne heller burde vælge det mindste, nemlig Christendommens
Indførelse, end det andet, Statssamfundets Opløsning. Det var imidlertid en saare
farlig Rolle, han saaledes havde paataget sig at spille, og man kan ikke undres
over, at han, som det fortælles, lagde sig ned i sin Thingbod med en Kappe over
sit Hoved, og forblev liggende saaledes hele den følgende Dag uden at mæle et
eneste Ord. Imidlertid kom Hedningernes Høvdinger sammen, for at raadslaa
om, hvorledes de skulde kunne modstaa Christendommen. De enedes blandt
andet om at ofre to Mænd af hver Fjerding til Guderne for at faa deres Bistand.
Da Gissur og Hjalte hørte dette, sammenkaldte de paa deres Side de Christne,
og Hjalte foreslog dem, ligesom Hedningerne havde valgt to Mænd af hver
Fjerding til at blote, saaledes og paa sin Side at udvælge to Mænd af hver Fjerding,
som ved et reent og dydigt Liv skulde hellige sig den eneste sande Gud og søge
at vinde hans Naade. For Sydfjerdingen tilbød han sig selv og sin Svigerfader
Gissur. Dette Forslag vandt de Øvriges Bifald. Saaledes valgtes for Østfjerdingen
Hall paa Sida og den forhen omtalte Thorleif christne fra Krossavik. For
Nordfjerdingen tilbøde sig Hlenne af Saurbø i Eyj af jorden, og Thorvard Spakbødvarssøn
af Skagafjorden; for Vest fjerdingen var der ingen at faa uden Gest Oddleifssøn,
indtil Thorvald Vidfarles Broder, Orm Kodraanssøn, som den Gang opholdt sig
paa Gilsbakke ved Borgarfjorden, tilbød sig; han var rigtignok endnu kun
prim-signet og ikke døbt, men blev strax døbt ved denne Lejlighed1.
Den følgende Dag lod Thorgeir Gode alle Thingmænd, saavel Christne som
Hedninger, kalde til Lagberget. Da alle vare komne til Sæde og der var blevet
Stilhed, stod han op og udviklede paa det tydeligste, hvor fordærveligt det vilde
blive for Landet, om Indbyggerne ej bekjendte sig til een og samme Lov og
Religion, thi da vilde det være forbi med al Fred og Enighed, hvilket man dog fremfor
alt maatte lægge Vind paa at vedligeholde. Han erindrede dem om en Begivenhed,
der rigtignok nu ej nævnes andensteds, nemlig hvorledes den norske Kong Tryggve
1 Olaf Tryggv. Saga, Cap. 228. Kr. Saga, Cap. 11. Islendingabok Cap. 7. Af de ovenfor omtalte
Christne, der tilbøde sig som Ofre for Christendommen, vare Hlenne af Saurbø og Thorvard allerede blevne
døbte af Biskop Frederik, da han opholdt sig i Landet tilligemed Thorvald Vidfarle, se Olaf Tryggv. Saga,
Cap. 133. Hlenne var Søskendebarn af Thorgeir Lovsigemand: maaske ogsaa dette har bidraget til at
stemme Thorgeir gunstigt for Christendommen. Orm Kodraanssøn var bleven primsignet, men ej døbt,
da Kodraan og hans hele Huus lod sig døbe af Biskop Frederik. Se ovenfor S. 255—56. Om Thorleif
den christne i Krossavik, se ovenfor S. 253, 254.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
