Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324
OLAF TRYGGVESSØN >
til at antage den1. Thangbrands Iver og Nidkjærhed var, om end i flere Stykker
forfejlet, dog oprigtig, og skjønt der rigtignok ankedes over at han foer frem
med Kamp og Haardhed, er det dog et stort Spørgsmaal, om han ikke, naar det
kom til Stykket, just derved vandt manges Agtelse. Han maa derfor stedse
betragtes som en merkelig Personlighed, og hans Navn bør finde en hæderlig
Omtale. Paa Island erindrede man ham dog mere som den myndige Voldsmand,
end som den ivrige Religionsforkynder. Endnu 277 Aar derefter, da en fra Norge
afsendt Prest bragte den norske Konges Budskab, der sigtede til at indskrænke
Biskoppernes Anmasselser, sagde de islandske Gejstlige at det nok var
Thangbrand, som anden Gang var kommen til Island2. Overhoved veltede man alt det
odiøse ved den hele Sag over paa Thangbrand, medens man derimod vænnede
sig til at mindes Olaf Tryggvessøn, fra hvem dog alt egentligen udgik, og som
i sin Tid havde været haard nok mod Islændingerne i Norge, mere som en Helgen
eller et guddommeligt Væsen, end som et Menneske, der kan begaa Fejl; man
smykkede ham med alle mulige Dyder og herlige Egenskaber, og omfattede hans
Minde med en Kjærlighed, der neppe i hans levende Live blev ham til Deel3.
Det var et glædeligt Budskab for Olaf, som de første Skibe, der koin fra
Island strax efter Althingstiden, bragte, nemlig at Christendommen var antagen
paa Øen4. Han lod strax blæse til Huusthing, og forkyndte Gislerne og de øvrige
1 Thjodrek Munk, Cap. 12, har alene en kort Beretning om Christendommens Antagelse paa Island,
hvori han dvæler meest ved Thangbrands Færd, og siden tilskriver Thormods Prædiken, ikke Gissurs og
Hjaltes Virksomhed, at Christendommen blev antagen paa Althinget. Blandt dem, der døbtes af
Thangbrand, nævner han en Thorgils af Ølvus. Hvo dette er, er vanskeligt at sige, maaske han mener Thorodd
paa Ølvus. Det kan neppe være Thorgils Thordssøn, se ovenfor S. 121, da han ej boede paa Ølvus; dog
blev han vistnok døbt, enten af Thangbrand eller af Stefne Thorgilssøn Prest (se ovf. S. 121, jvfr. Floamanna
Saga, Cap. 20). Kanske det kunde være Thorgils Åressen i Reykhole, en Broder af Gudleif, Thangbrands
Staldbroder.
2 Biskop Arnes Saga, Cap. 18.
3 Dette Minde, siger Odd Munk, (Cap. 37), have Mænd paa Island efter Kong Olaf Tryggvessøn, at
han har christnet Landet.
* I Forbindelse med hvad der ovenfor er berettet om Christendommens Indførelse paa Island, er det
ogsaa af Interesse, nærmere at bestemme Tiden og Dagen, naar dette skede, og naar Olaf kunde have Bud
tilbage til Norge derom. Vi have seet, at Althinget i Aaret 1000 begyndte Thorsdagen den 20de Juni. Samme
Dag kom Gissur og Hjalte til Vestmannaøerne. De forbleve der i to Dage, altsaa til den 22de. Rejsen fra
Eyjasand til Haaf medtog neppe mere end een Dag, eller den 23de. Fra Haaf drog altsaa Gissur afsted den 24de
og kom vistnok om Aftenen til Vellankatla, hvorfra han strax sendte Bud til sine Venner paa Thinget, der
rimeligviis indfandt sig hos ham henimod Morgenen. Den 25de red hele Skaren paa Thingpladsen, og
Forhandlingerne om Christen dommens Indførelse aabnedes Dagen efter, den 26de. Den følgende Dag laa Thorgeir
Lagmand i sin Sæng under dyb Grublen. Den 28de maa han have fremstaaet og forkyndt den nye Lov, og
det bliver altsaa den 28de Juni 1000, der maa ansees som den rette Dag, da Christendommen indførtes.
For saa vidt noget Skib afgik fra Ørebakke eller andre nærliggende Havne i de første Dage af Juli, hvad
der ej er usandsynligt, kunde Olaf saaledes godt have Efterretningen henimod Midten af Juli Maaned.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
