- Project Runeberg -  Det norske folks historie / III /
325

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KJARTAN O L A F S S O N S HJE M REJSE

325

Islændinger, der endnu vare i Norge, at det nu stod dem frit for at vende tilbage.
Kjartan takkede ham herfor i sine Landsmænds Navn. Olaf svarede, at han ej
vilde tage sine Ord tilbage, men at han dog ej dermed egentlig havde tænkt paa
ham, da han inderligt ønskede at beholde ham hos sig. Kongen lod sig ogsaa
forstaa med, at, om han vilde blive i Norge, skulde han skaffe ham et bedre
Giftermaal, end han kunde faa paa Island. Hermed sigtede Kongen maaske til
sin egen Syster Ingebjørg, der under Kjartans mere end treaarige Ophold i Norge
havde vundet ham kjær, skjønt der rigtignok paa denne Tid (se nedf. S. 336)
allerede var indledet Underhandlinger om hendes Giftermaal med Ragnvald Jarl
i Gautland. Men Kjartan længtede efter sin elskede Gudrun: han havde nu
desuden saa meget mere Grund til at skynde sig hjem, som de tre Vintre, hun havde
lovet at ville oppebie ham, allerede med Vinteren 998—999 vare omme. Han
gjorde sig derfor rejsefærdig. Hans Kammerat Kalf Aasgeirssøn var allerede
Sommeren forud kommen tilbage fra England med deres Skib og de for begges Regning
indkjøbte Varer. Da alt var færdigt, og de skulde rejse, gik Kjartan til Ingebjørg
for at tage Afsked. Hun dulgte ikke sit Misnøje med at han vilde forlade hende,
men gav ham dog til Af mindelse et prægtigt hvidt guldindvævet Hovedtøj,
forvaret i en Purpurpose, med de Ord, at han skulde skjenke det som Brudegave
til Gudrun Usvifersdatter, naar han egtede hende, for at Kvinderne paa Island
kunde se, at den Kvinde, han i Norge havde været kjendt med, ej var af Trælleæt.
Kjartan kyssede hende til Afsked, og man paastod, at det gik dem meget
nær til Hjerte at skilles ad. Derpaa gik Kjartan til Kongen, som fulgte ham
til Skibet, gav ham et herligt Sverd, og bad ham ved Afskeden at holde vel
ved Troen. Da Kjartan var kommen ud paa Skibet, saa Kongen en Stund
efter ham, og sagde: «Kjartan er i Sandhed rigt udstyret af Forsynet, og
det er ofte haardt at tænke paa, at man ikke paa Forhaand kan lede et
Menneskes Skjæbne». Han anede de Trængsler og Farer, for hvilke Kjartan
ved Hjemkomsten til Island vilde blive udsat. Da Kjartan efter en kort
Overrejse landede ved Hvitaa i Borgarfjorden, hørte han strax, at hans
Fostbroder Bolle, der var fulgt tilbage med Gissur og Hjalte1, havde benyttet
sig af hans Fraværelse over den bestemte Frist til at indbilde Gudrun, at han
ikke længer tænkte paa hende, men derimod skulde egte Kong Olafs Syster

1 Saaledes fortæller Laxdøla Saga udtrykkeligt, men da den, som forhen viist, er usikker i
Tidsregningen, idet den ej lader Kjartan forlade Norge før 1001, eller ogsaa Gissur og Hjalte drage til Island
allerede 999, turde det nok være muligt, at Bolle allerede var dragen hjem i sidstnævnte Aar, da Kongen
frigav Islændingerne, paa de 4 Gisler nær. Paa den anden Side synes det, som om Kjartan i saa Fald maatte
have erfaret Gudruns Giftermaal, førend han forlod Norge.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:47 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/3/0351.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free