- Project Runeberg -  Det norske folks historie / III /
336

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

336

OLAF TRYGGVESSØN >

Om Vinteren havde Olaf stedse mange Folk hos sig, og der gik lystigt og
prægtigt til ved hans Hof. Men ingensinde synes han at have haft en talrigere
og mere glimrende Forsamling om sig end om Vinteren 999—1000, efter at han
var kommen tilbage fra Haalogaland. Aaret havde været ypperligt og Fred herskede
i Landet1. Hans Hustru, Dronning Thyre, havde om Sommeren født ham en
Søn og Arving, som fik Navnet Harald, og som de elskede meget2. Hun og Kongens
Syster Ingebjørg vare de fornemste Kvinder ved Hoffet. Der vare flere af de
mægtigste Islændinger, alle Kongens Gjester. Gissur hvite havde Ærespladsen,
indenfor Lendermændene. Med Gissur var hans Svigersøn Hjalte. Af de fire
islandske Høvdingssønner, hvilke Kongen havde holdt tilbage som Gisler, var
Kjartan Olafssøn meest anseet, og nød, som vi ovenfor have nævnt, fornemmelig
Kongens Syster Ingebjørgs Yndest. Leif Erikssøn, Grønlands tilkommende
Høvding, var ligeledes Kongens Gjest. Den tro Hallfred Vandrædaskald var ogsaa
kommen tilbage. Han havde en Tid lang været borte efter den Handelsrejse,
han foretog til Danmark; han havde besøgt Sigvald Jarl og Olaf Sviakonge,
kvædet Draaper for dem og faaet store Gaver; han havde bestaaet mange Farer,
og endelig egtet en rig Enke i Gautland, med hvem han, dreven af sin Længsel
efter Kong Olaf Tryggvessøn og Samvittighedsnag over at have opholdt sig saa
længe blandt Hedninger, drog til Nidaros, hvor hun lod sig døbe, men til hans
Sorg døde endnu samme Vinter3. Mange andre Gjester, skjønt her ikke nævnte,
prydede Olafs Hof, blandt dem vistnok flere af hans Frænder og Svogere. Der
var megen Drik og megen Gammen. Hver Nat, siger Skalden, gik de gyldne
Drikkehorn om mellem Olafs Hirdmænd, og den vidt berømte Hersker lærte sine Mænd
at skjønne paa Viin4. Han fandt især Behag i at udspørge dem af sine Mænd,
der havde rejst, om Nabohøvdingernes Sædvaner og Leveviis. Hallfred maatte
fortælle ham meget, fornemmelig om Sigrid Storraades Brodersøn, Ragnvald
Ulfssøn, der nys var bleven Jarl i Gautland, og hvilken Hallfred havde besøgt5.
Hallfred roste ham meget, og sagde at han endog for ham havde ytret Ønsket
om at indgaa Venskabsforbindelse med Kong Olaf Tryggvessøn og bejle til hans
Syster Ingebjørg. Virkelig kom ogsaa endnu samme Vinter Sendebud fra Jarlen,
medbringende sikre Jærtejner, i det Ærende, Hallfred havde nævnt. Kongen

1 Olaf Tr. Saga, Cap. 230. Olafs Idrætter omtales ogsaa i Rekstefja, B. 25—29.

2 Olaf Tr. Saga, Cap. 224. Snorre, Cap. 105. Odd Munk, Cap. 57.

3 Om Hallfreds Æventyr i Gautland, se Olaf Tryggv. Saga, Cap. 175. Olaf var ved hans Hjemkomst
misfornøjet med at han havde levet saa længe blandt Hedninger og egtet en hedensk Kone; men Hallfred
formildede ham ved at digte en saakaldet Uppreistar-dråpa (Oprejsnings-Draape) der endnu var til, da
Olaf Tryggv. Saga nedskreves.

4 Rekstefja, V. 12, 13. Olaf Tryggv. Saga, Cap. 234.

5 Olaf Tryggv. Saga, Cap. 224. Snorre, Cap. 105.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:47 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/3/0362.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free