Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VINTEREN 999. RAGNVALD JARL I GAUTLAND 337
glædede sig meget herover, men henviste dog Sagen til Ingebjørg selv, der heller
ikke gjorde anden Indvending, end den, at Ragnvald var hedensk. Sendebudene
fik derfor den Hilsen, at om han vilde indfinde sig hos Kongen, naar denne næste
Sommer kom sydover i Landet, kunde de selv mundtligt nærmere afgjøre Sagen.
Alt tegnede sig saaledes heldigt for Olaf, og det er vist bogstaveligt sandt, naar
Sagaen fortæller, at han denne Vinter «sad i Nidaros med megen Pragt og omgiven
af en talrig Forsamling1».
For i alle Dele at optræde med en hidtil ukjendt Glands, besluttede Olaf ogsaa
at bygge et Skib, hvis Mage man hidtil ej skulde have seet i Norge. Det
byggedes inde under Ladehamrene, hvor man endnu flere hundrede Aar efter skal
have seet Spor af Bakkestokkene. De meest udsøgte Materialier brugtes dertil,
og en Mængde Arbejdere anvendtes; det var baade langt, bredt, højbordet og
stortømret. Blandt de fornemste Arbejdere eller saakaldte Stavnsmede nævnes
tvende, Thor berg Skafhøggssøn og Thorgeir Stakar. Det fortælles, at den første
længe havde været borte i et nødvendigt Ærende, medens Skibets Sider
sammentømredes, og at begge Sider vare færdige, da han kom tilbage. Allerede den samme
Aften, siges der, gik Kongen med Thorberg og nogle flere hen for at bese Skibet,
og alle vare enige om at man aldrig havde seet større eller smukkere Langskib.
Næste Morgen gik Kongen, ledsaget af Thorberg, atter ned til Skibet, men blev
meget forundret ved at se alle Arbejderne staa ledige, uden at tage sig noget til.
Paa Kongens Spørgsmaal om Aarsagen, svarede de, at Nogen om Natten havde
været der, og lige fra Fremstavnen til Løftingen sat det ene dybe Øxehug efter
det andet i det øverste Bord. Kongen saa efter, og overbeviste sig om
Sandheden af deres Udsagn. Han blev naturligviis overmaade vred, og svor paa, at
den, der saaledes af Ondskab havde skjemt Skibet ud, skulde dø, men at den,
der angav ham, skulde faa en stor Belønning. Til Kongens Forundring angav
nu Thorberg sig selv som den, der havde gjort det. Kongen sagde, at han skulde
faa beholde Livet, hvis han kunde bøde Skaden saaledes at Skibet blev lige saa
godt som før, eller bedre. Thorberg gik hen, tog en Øx, og telgede Bordene saaledes
at alle Hug gik ud. Og Kongen saa vel som alle de øvrige tilstedeværende maatte
tilstaa, at Skibet nu var langt smukkere paa den Side, Thorberg havde hugget og
telget, end paa den anden. Kongen bad ham gjøre ligesaa ved denne, takkede ham,
og satte ham til Hovedbestyrer af Arbejdet2. Skibet fik Drageform, med Hoved
og Hale, og var paa det nærmeste bygget efter det Drageskib, Kongen havde taget
} Olaf Tryggv. Saga, Cap. 224.
2 Olaf Tryggv. Saga, Cap. 223. Snorre, Cap. 95. Ogsaa Odd Munk (Cap. 49) fortæller det samme,
kun med faa Afvigelser, og uden at nævne Bygmestrens Navn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
