Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338
OLAF TRYGGVESSØN >
fra Raud den ramme; dog var det nye Skib meget større. Det havde ikke færre
end 34 Rum. Hovedet og Halen vare forgyldte, og Bordene høje som paa
Havskibe. Dette Skib blev kaldt Ormen lange til Forskjel fra den anden «Orm», der
havde tilhørt Raud, og som nu kaldtes Ormen skamme (d. e. korte). Det var et
almindeligt Sagn, endog i flere Aarhundreder derefter, at Ormen lange var det
bedste og kostbareste Skib, som nogensinde havde været bygget i Norge. At
det virkelig maa have været udmerket smukt og usædvanligt stort, sees saa vel
af den Opsigt, det gjorde, hvor det viste sig, som og af den Angivelse, at den
Deel af Kjølen, der under Opførelsen berørte Græsset, var 74 ældre Alen, eller
omtrent 56 af vore nuværende Alen langt, at den paa hver Side førte 52 Aarer,
og at hvert Halvrum var beregnet til at rumme 8 Mand, foruden dem, der
befandt sig i Løftingen og Stavnene, saa at Besætningens Antal vistnok har
oversteget 600. Som det Skib, paa hvilket Olaf Tryggvessøn foretog sit sidste
berømte Tog og kæmpede sin sidste mindeværdige Helte-Kamp mod sine
overmægtige Fiender, har Ormen lange fremfor ethvert andet Skib, vor ældre Historie
omtaler, vundet Navnkundighed og Interesse. Dens Navn er uadskilleligt knyttet
til Olafs, og den magiske Glands, der hviler over Olafs Navn, udbreder sig derfor
ogsaa over Ormens1.
Vi have allerede lej ligheds viis berørt flere af de æventyr lige Beretninger,
hvormed den for Christendommens Indførelse taknemmelige Efterslægt har
udsmykket Olaf Tryggvessøns Historie. Foruden dem gives der mange flere, der
til at være fuldkomne Legender kun mangle, at Olaf selv skulde være en Helgen.
Han fremstilles mere som et overnaturligt Væsen, der kan gjøre Mirakler og af
guddommelig Inspiration gjennemskuer alle skjulte Ting baade fjern og nær,
end som et almindeligt Menneske; der siges ogsaa etsteds ligefrem, at flere, da
der længe efter Olafs Tid blev Tale om ham, i flere Henseender tvivlede om, hvor
1 De ovennævnte Tal-Angivelser findes deels i Olaf Tryggv. Saga, Cap. 223, jvfr. 232, deels hos Snorre,
Cap. 95, jvfr. Cap. 102, deels hos Odd, Cap. 49. Angivelsen om at den Deel af Kjølen, der berørte Jorden,
var 74 Alen lang, savnes i Olaf Tr. Saga, men findes hos Snorre, og er af denne øjensynligt hentet fra Odd
Munk, Cap. 49, hvor den ogsaa findes, og det saaledes, at man tydeligt kan skjønne, at Maalet er taget
efter de Spor af Bedingen, som endnu et Par Aarhundreder senere skulde findes ved Ladehamren, eller,
som det nøjere angives, inde i Viken indenfor Ladehamren, hvor der var Ly for Vejr og Vind. Flatøbogen
meddeler et Sagn, ifølge hvilket Odin, i Skikkelse af en gammel Mand under Navnet Forne, skaffede et
Kjøltræ, hvilket man hidtil ej havde kimnet finde stort nok, men at Olaf lod Træet undersøge, og deri
fandt en Edderorm, som efter Odins Bestemmelse senere skulde have gjennemboret Skibet; at Træet nu
blev indviet af Biskoppen og benyttet, og at Skibet efter hiin Orm kaldtes «Ormen». (Olaf Tryggv. Saga,
Skaalh. Udg. II. S. 228—230). Flatøbogen meddeler ligeledes paa et andet Sted, aabenbart efter Odd
Munk, hiin Angivelse om de 74 Alen, og tilføjer den anden, om de 52 Aarer paa hver Side, ligeledes fra
Odd (1. c. S. 273). Fagrsk. (Cap. 72) nævner ogsaa 34 Rum. Hist. Norv. fol. 106 angiver derimod 80
Halvrum (spatiola), og 160 Roere. Ägrip (Cap. 17) nævner 32 Rum.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
