Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ORMEN LANGE
339
vidt han kun var et jordisk Menneske, eller et himmelsk Sendebud, sendt af Gud
til Menneskernes Hjelp1. For flere af disse Beretninger synes dog noget sandt at
ligge til Grund. Saaledes fortælles der, at han skulde have sendt en Systersøn
af Viga-Glum, ved Navn Thorvald Tasalde, der havde ladet sig døbe, til Oplandene
for at dræbe en Blotmand ved Navn Baard, der ej havde villet indfinde sig hos
Kongen efter gjentagne Paamindelser; at Thorvald, der paa denne Maade skulde
gjenvinde Kongens Yndest, som han ved Bagvaskelser havde tabt, virkelig begav
sig til Baard, og efter at have bestaaet flere Farer fik ham overtalt til at begive
sig til Nidaros og lade sig døbe2. Thorvald nævnes ogsaa i Vigaglums Saga3, og
der er intet, der synes at tale mod Rimeligheden af Beretningen i sig selv, thi
det Ærende, i hvilket Thorvald sendtes, var aldeles af samme Slags som de
Ærender, der ofte plejede at paalægges de saakaldte Gjester ved Kongens Hird.
Men det fortælles tillige at Thorvald, førend han kom til Baard, havde en Drøm,
hvori han saa Kong Olaf komme til sig og byde ham at binde omkring sit Bryst
en Dug, han om Morgenen vilde finde ved sit Hovedgjerde, og i hvilken et Brev
med Guds Navn var indsyet; at han virkelig fandt Dugen; at Baard, da han siden
brødes med Thorvald, sank i Knæ saa snart han berørte den, og at dette bidrog
til at vinde Baard for Christendommen. En anden Beretning staar ligeledes i
Forbindelse med Vigaglums Historie. En ung Mand ved Navn Agmund, der paa
mødrene Side var beslægtet med ham selv, men paa fædrene Side af Trælleæt,
var under et Besøg i Norge paa Haakon Jarls Tid bleven yniceligt beskjemmet
af en af dennes Hirdmænd, ved Navn Hallvard, men havde i lang Tid ej haft
Mod til at tage Hevn, uagtet han derved havde paadraget sig Øgenavnet Agmund
Ditt (d. e. «Fald»). Endelig tog han Mod til sig, drog over til Norge, hvor Olaf
imidlertid var bleven Konge, og saa sit Snit til at dræbe Hallvard, efter at han
dog forsigtigviis havde byttet Kappe med en Mand, hvis særegne Dragt var vel
bekjendt i Byen, og havde skaffet ham Navnet «Gunnar Helming». Da Agmund
strax efter Drabet roede tilbage til sit Skib og skyndte sig tilbage til Island, uden
at nogen vidste om hans Nærværelse eller Klædebytte, fik Gunnar Helming Skylden
for Drabet, og maatte flygte, først til Oplandene, siden til Sverige. Her, fortælles
der, blotedes der ivrigt til Frey, og man havde endog hexet Liv i hans Billede,
saa at Djævelen talte ud deraf; man kjørte det omkring fra Gaard til Gaard paa
en Vogn, og gav det en ung smuk Kone, som forestod Hovet og dets Ejendomme.
Hun skal have taget sig af Gunnar, der en Tidlang blev hos hende, men omsider
1 Olaf Tryggv. Saga, Cap. 240. Odd Munk, Cap. 48. Som en af dem, der saaledes priste Olaf, nævnes
her, besynderligt nok, Gudbrand af Dalene.
2 Olaf Tryggv. Saga, Cap. 200. 3 Vigaglums Saga, Cap. 5 o. fl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
