- Project Runeberg -  Det norske folks historie / III /
352

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

352

OLAF TRYGGVESSØN >

om hendes Mistanke virkelig var grundet, undgaa at støde sammen med sine
Fiender, da Gud nok havde Magten til at give den Riget, han vilde. Hun skal
derpaa have tilbudt ham Hjelp til at undfly fra Kampen, om det behøvedes, og
dette Tilbud skal han have modtaget1. Ellers viser det sig af Olafs hele Færd ved
denne Lejlighed, at han heller søgte Faren end undgik den, deels fordi hans
krigerske Æresfølelse ikke tillod ham at undgaa en Kamp, endog mod afgjort
Overmagt, deels fordi hans sværmerske Tillid til Forsynet neppe endog gav den Tanke
Rum hos ham, at han ej tilsidst skulde sejre over Modstandere, af hvilke de fleste
vare Hedninger. Det var derfor en let Sag for Sigvalde at lokke ham i Snaren.

42. Slaget ved Svoldr. Olafs Endeligt.

Den 9de September2 i Aaret 1000 var den Dag, paa hvilken Olaf stred sin sidste,
evigt mindeværdige, Heltekamp. Det var en smuk Dag, med klart Solskin,
og der blæste kun en ubetydelig Vind. De forenede Fyrster, Sven, Olaf svenske og
Erik Jarl, havde lagt sig med deres Flaade i den saakaldte Svoldr-Havn eller
Svoldr-Strøm, d. e. den til Greifswalde indgaaende Fjord mellem Rügen og
Peene-Mundingen, og indenfor en liden 0, der ligeledes i vore Sagaer kaldes Svoldr, og
sandsynligviis er en af de tre smaa Øer Stubber Bank, Rüden, eller Greifswalder
Oie, skjønt rigtignok Kysten og Øerne mellem Oderflodens Udløb og Rügen i de
senere Aarhundreder skal have undergaaet saa mange Forandringer, at det endog
er uvist, hvor vidt Øen Svoldr i vore Dage er til3. Antallet af de Skibe, enhver

1 Beretningen (Olaf Tr. Saga, Cap. 246) er naturligviis heel problematisk, især da den øjensynligt
staar i Sammenhæng med Sagnene om Olafs senere Frelse fra Slaget. Men usandsynligt er det dog ej, at
Aastrid har søgt at staa ham bi.

2 Den 9de Septbr, angives saavel i Olaf Tr. Saga, Cap. 256, som det hos Langebek Ser. II. 514
meddeelte Nekrologium. Odd Munk (Cap. 71) nævner 10de eller Ilte September, Kristnisaga 10de.

3 Om Beliggenheden af denne Havn, hvilken ogsaa Saxo omtaler (XIV. B. S. 874, 875) som Portus
Svaldensis, se især Petersen om de Danskes Toge til Venden, i Ann. f. Nordisk Oldk. 1836. S. 222.
Greifswalder Oie kaldtes i ældre Tider, da den var større, Svant Wusterhausen, og da nu Knytl. Saga Cap. 120,
122, hvor ligeledes Svoldr omtales, ogsaa har Varianten «Svanland», synes altsaa dette Sted at have meest
Rimelighed for sig som det gamle Svoldr. Navnet skrives i Sagaerne Svöldr, Svoldr, Svaldr; Thjodrek
Munk, Cap. 14 har Svoln. Det er allerede forhen nævnt, at enkelte Kildeskrifter, nemlig saavel Hist. Norv.
fol. 11. a, som Agrip, Cap. 17 og derhos Mag. Adam af Bremen, II. Cap. 38, nævne Farvandet ved
Sjæland, den sidste endog Øresund ved Helsingborg, som Stedet, hvor Slaget stod. Men da de øvrige Sagaer
saa omstændeligt omtale Vendland, og desuden Skule Thorsteinsson fra Borg paa Island, der selv kæmpede
paa Erik Jarls Skib, i et Vers, der er opbevaret (Olaf Tr. Saga Cap. 250) omtaler at han stred med Jarlen
og med Sigvalde «udenfor Svoldrs Munding», kan man ikke tvivle om at det var ved Svoldr, hvor Slaget
holdtes. Ryklosters Annaler (Langebek Scriptt. I. S. 158) nævner endog «Meesund», hvilket vel nærmest
skulde betyde Misund ved Slien; men som dog kan være en Misforstaaelse af den appellative Benævnelse
«Mjosund» paa hvilket som helst trangt Sund.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:47 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/3/0378.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free