Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SLAGET VED SVOLDR. SKIBENE LÆGGES SAMMEN
357
De fiendtlige Fyrster ordnede nu deres Skibe i tre forskjellige Flokke. De
havde truffet den Overeenskomst, at hvis de overvandt Olaf, skulde hver af dem
have sin Trediedeel af Norge, men den, som først besteg Ormen lange, skulde faa
den med alt det Bytte, den indeholdt; ellers skulde Enhver beholde det Skib,
han selv ryddede1. Kong Sven, der havde det største Antal Skibe, og, som vi
have seet, nærede det Haab, at Ormen vilde blive ham til Deel, lagde sig lige for
Olaf. Den svenske Konge lagde sig til højre, Erik Jarl til venstre. Erik havde,
som sædvanligt, sit store og sterke Skib Jærnbarden. Hans Folk bestode for en
stor Deel af Nordmænd, der havde fulgt ham i Landflygtighed. Paa hans Skib
vare ogsaa Islændingerne Skule, Søn af Thorstein Egilsson paa Borg og Vigfus,
Vigaglums Søn2; fremdeles, i det mindste senere hen, Jomsvikingen Thorkell høje,
Sigvalde Jarls Broder, der i Jomsvikingeslaget havde staaet fiendtligt over for
ham, men nu, forbunden med ham ved fælles Interesser, sluttede sig til ham heller
end til Kong Sven. Sigvalde selv skal ikke have deelt aget i Kampen, men holdt
sig dog nærmest ved Erik Jarl3; da vi finde hans egen Broder Thorkell ombord
hos denne, kan man neppe antage andet end at han nu og da har understøttet
ham. Da Kong Olaf Tryggvessøn saa Fienderne rejse deres Merker, spurgte han
1 Snorre, Cap. 111. Fagrskinna, Cap. 77. Odd Munk, Cap. 63, og Olaf Tryggv. Saga, Cap. 248 lade
Fyrsterne før Angrebet kaste Lod om Ordenen, hvori de skulde angribe Olaf, og derimod først slutte
Forliget om Norges Deling efter at Erik Jarl havde gjort sit første uheldige Angreb, hvilket dog kun synes
lidet rimeligt. Overhoved er Fremstillingen af Slaget bedst og sandsynligst hos Snorre, meest forvirret
og mindst sandsynlig hos Odd Munk. Olaf Tryggv. Saga følger især Snorre, hvilken den paa flere Steder
endog anfører som Hjemmel, dog har den ogsaa hentet enkelte Træk fra Odd Munk. Fagrskinna følger
hovedsageligt denne, med hvilken den endog for det meste stemmer Ord til andet, dog har den undgaaet
de største Usandsynligheder. Af de Vers, der citeres, ere de fleste af Hallfred Vandrædaskald og
Hallarstein; de første høre sandsynligviis til den Draape, han digtede om Olaf efter hans Død, og skjønt Hallfred
ej var Øjevidne til Kampen, maa hans Vidnesbyrd dog sættes øverst som samtidigt. Hallarstein levede,
som oven anført, et Par Generationer senere, men havde dog Adgang til at tale i det mindste med
Thorkell Dyrdil der deeltog i Kampen, og hans Udsagn ere derfor saa godt som samtidige. En tredie Skald,
hvis Vers anføres, er en Halldor uchristne, der havde digtet et Kvad om Erik Jarl: hans Tilnavn viser,
at han var samtidig med denne, men at han dog maa have levet paa en Tid da Hedendommen allerede var
sjældnere. Et enkelt Vers og et enkelt Udsagn anføres af Skule Thorsteinsson, der stred paa Jærnbarden,
og endelig et Vers af Eriks Skald Thord Kolbeinssøn. Alle disse Hjemmelsmænd maa ansees paalidelige.
Endelig omtaler Odd en vis Sote Skald. I vor Fremstilling have vi fornemmelig fulgt Snorre og Olaf Tryggv.
Saga, med stadigt Hensyn til Versene.
2 Odd Munk, Cap. 68, og efter ham Olaf Tryggv. Saga nævner ogsaa Islændingen Torve Valbrandssøn;
men hvis dette ej er en Sønnesøn af den, der levede paa Hørds og Tunge-Odds Tid (se Hørds og
Hønse-thores Sagaer), maa Angivelsen være urigtig.
3 Saavel Olaf Tryggv. Saga som Odd Munk anføre et Vers af Skule Thorsteinsson, hvori han omtaler
Sigvalde som deeltagende i Kampen tilligemed Erik; (nemlig: «jeg fulgte i min Ungdom Frisernes Kuer
(Erik) og Sigvalde i Kampen udenfor Svoldrs Munding»). Men da det for øvrigt heder, at han laa uvirksom,
i det mindste for det første, og at han kim lidet nævnes som deeltagende i Slaget, er det sandsynligst, at han
kun underhaanden har understøttet Erik, rimeligviis især med friske Tropper; dette viser sig og deraf, at
hans egen Broder, og sandsynligviis ogsaa flere Jomsvikinger, vare ombord paa Eriks Skib.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>