Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358
OLAF TRYGGVESSØN >
sine Mænd: «hvilken Høvding have vi her lige for os?» — «Kong Sven med
Dane-hæren», var Svaret. Da sagde han: «for dem ræddes vi ej; aldrig sejrede Daner
over Nordmænd, og heller ikke skulle de overvinde os idag. Men hvilken Høvding
tilhøre de Merker der udenfor til højre?» — Man sagde at det var Kong Olaf svenske
med Sviarnes Hær. «Sviarne», svarede Olaf, «finde det vist behageligere at sidde
hjemme og slikke sine Blotboller, end at møde eders Vaaben paa Ormen lange idag,
og neppe tror jeg at vi behøve at ængste os for de Hesteædere; men hvem ejer de
store Skibe der borte til venstre for Danerne?» — «Det», sagde de, «er Erik Jarl,
Haakons Søn». — «Der kunne vi vente os en haard Dyst», sagde Olaf, «thi Erik
Jarl tykkes at have skjellig Grund til at angribe os, og han og hans Mænd ere
Nordmænd som vi»1.
Da Dronning Thyre saa Forberedelserne til Kampen, blev hun meget ængstelig
og brast i Graad. Olaf sagde: «nu maa du ikke græde, thi du har jo faaet hvad
du skulde have fra Vendland, og i Dag skal jeg kræve din Tandgave af din Broder
Sven, som du saa ofte har bedet mig om». Han lod hende derpaa forføje sig under
Dækket, og bad Biskop Sigurd om at tage vare paa hende2. Selv tog han Plads
i Løftingen eller den højeste Deel af Agterskandsen, hvor han ragede højt i Vejret,
og var let kjendelig fra alle de andre. Han havde et forgyldt Skjold, en guldbelagt
Hjelm, og en kort rød Silkekjortel udenom Brynjen.
Nu blev der blæst til Angreb og raabt Krigsraab. Kong Sven begyndte Kampen.
Med sine 60 Skibe lagde han sig mod Olafs, hvis yderste Skib til Venstre berørtes
af Sviakongens Stavne. I Førstningen førtes Striden med Skud- og Kaste-Vaaben,
som Pile, Kastespyd og Gaf laker; men den var meget heftig. Da Ormen lange
naaede saa langt frem foran de øvrige Skibe, gik det især ud over dens Fremstavn,
som var tæt omgiven af Svens Skibsstavne. Kampen blev her et Haandgemæng
med Hugvaaben, medens de, der vare agter i Skibet, hvoriblandt Kong Olaf selv,
endnu maatte indskrænke sig til at bruge Fjern vaaben, med hvilke de fældte
mange Daner. Nordmændene havde den Fordeel, at deres Skibe var meget højere
end Fiendens, saa at de kunde føre deres Vaaben nedad; paa den anden Side vare
Danerne saa meget talrigere. Deres Angreb rettede sig især mod Ormen lange,
dog fik ogsaa Ormen skamme og Tranen deres Deel, og det kunde ikke undgaaes,
at Nordmændene, hvor tappert de end kæmpede, saa sine Rækker tyndes. Sviarnes
Skibe laa heller ikke længer borte, end at deres Pile og Kastespyd kunde naa over
1 Snorre, Cap. 114. Fagrskinna, Cap. 79. Odd Munk, der lader Olaf sige alt dette til forskjellige Tider,
udtværer ogsaa Ordene selv; fra ham har igjen Olaf Tryggv. Saga (Cap. 250) optaget de saaledes temmelig
smagløst forlængede Udsagn, men anfører dem, ligesom Snorre og Fagrskinna, under eet.
2 Olaf Tryggv. Saga, Cap. 250, Odd Munk, Cap. 65.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
