Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SLAGET VED SVOLDR. KAMPEN BEGYNDER
359
til Nordmændene. Olaf selv, som hidtil havde staaet i Løftingen og skudt med
Bue eller Spyd, gik forud og deeltog i Haandgemænget. Enden paa denne første
Kamp blev dog den, at Danerne maatte vige. Stavnboerne paa begge Ormene og
Tranen holdt Kong Svens nærmeste Skibe fast med Ankere eller Stavnljaaer
(Entrehager), og ryddede det ene efter det andet, idet Sven og hans Mænd maatte
gaa over paa andre Skibe og tilsidst tage Flugten. Nu lagde Sviakongen til med
femten Skibe, og Kampen blev paany meget heftig. Men det gik ikke Sviarne
bedre end Danerne; ogsaa af deres Skibe bleve flere grebne og ryddede, og de
øvrige maatte lægge fra, efter at mange Folk vare faldne. Kongen selv skal med
Nød og neppe være undkommen med Livet1.
Men medens Kampen med Daner og Sviar saaledes rasede om Ormen lange,
havde Erik Jarl begyndt et mere planmæssigt og ødelæggende Angreb fra den
venstre Fløj. Han lagde sig med Jærnbarden klods ved det yderste af Olafs Skibe
til højre, og da han her havde Overmagten, fik han det ryddet, idet Besætningen
deels faldt, deels reddede sig over paa de nærmeste Skibe. Derpaa hug han det
ryddede Skib ud af Tengslerne, og lagde sig ved det næste, og saa fremdeles; vel
faldt flere af hans Mænd, men deres Plads udfyldtes strax af Daner og Sviar, som
hidtil ikke havde deeltaget i Kampen, og derfor vare udhvilede og friske, medens
Nordmændene vare trætte og saarede. Tillige regnede der uophørligt Spyd og
Pile fra de danske og svenske Skibe ned over de norske. Udfaldet blev derfor,
som man let kunde forudse, at Olafs Mænd bukkede under, og at tilsidst alle hans
Skibe vare ryddede, paa Ormen nær, til hvilken alle de Nordmænd, der ej vare
faldne, havde taget deres Tilflugt. Erik Jarl lagde sig nu med Jærnbarden
sidbordes ved Ormen, og lod sine øvrige fire Skibe lægge sig omkring den.
Jærnbarden skal have tørnet saa heftigt mod Ormen, at noget af denne gik løst, og
Kampen blev nu voldsommere end nogensinde. Pile, Spyd, Stene og alt hvad
der kunde bruges som Vaaben, regnede fra alle Kanter. Vaabnene faldt saa tykt,
at man neppe kunde værge sig med Skjoldene. Kong Olafs Mænd, fortælles der,
vare nu saa rasende at de løb op paa Randen af Skibet for at kunne naa Fienderne
med Sverdet og dræbe dem; men da kun faa af Fienderne havde lagt sig saa nær
under Ormen, at de kunde naaes med Hugvaaben, faldt mange af Kong Olafs
Mænd overbord, idet de ej huskede andet end at de strede paa jevn Mark. Einar
1 Olaf Tryggv. Saga, Cap. 250. Snorre, Cap. 116. Odd Munk, Cap. 65, 66. Fagrskinna, Cap. 179.
Den førstnævnte ytrer, at Hallarstein omtaler Olaf svenskes Angreb før Sven Tjugeskeggs, men den følger
dog heller Snorres Beretning. I Rekstefja omtales virkelig ogsaa Olafs Angreb først, men ikke saaledes
at Skalden synes at have lagt nogen videre Vegt paa denne Orden, og Versene kunde endog meget godt
ombyttes med hinanden. Saavel Agrip (Cap. 17) som Hist. Norv. fol. 10. b. nævne ogsaa først Sven,
dernæst Olaf, endelig Erik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
