Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360
OLAF TRYGGVESSØN >
Thambarskelve stod i Krappe-Rummet paa Ormen og nedlagde mange Fiender
ved sine sikre Bueskud. Han saa tydeligt Erik Jarl, der sad i For-Rummet paa
Jærnbarden, dækket af en Skjoldborg. Han skød en Piil mod ham, og traf
Rorknappen lige over Jarlens Hoved saa haardt, at Pilen gik ind lige til Skaftet.
Jarlen blev forundret og spurgte sine Mænd om de kjendte ham, der skød saa
voldsomt. I samme Øjeblik kom en anden Piil saa nær Jarlen, at den fløj mellem
hans Side og Armen; den gik tvers igjennem en Fjel bagenfor, saa at Odden stod
ud paa den anden Side. Da sagde Jarlen til en af sine Mænd, der efter Nogles
Sigende hed Finn Eyvindssøn, efter andres var af finsk Æt, en ypperlig Skytte,
der endog i sin Tid havde gjort Einars Bue: «skyd du den høje Mand der i
Krappe-Rummet!». Finn skød med en flad Piil, og traf midt paa Einars Bue, idet han
tredie Gang spendte den. Buen brast med et sterkt Brag. «Hvad var det som
brast», spurgte Kongen. «Norge af din Haand, Konge», var Einars Svar. «Saa
farlig er vel ej Bristen», sagde Olaf, «tag min Bue og skyd med»; i det samme
kastede han sin Bue til ham. Einar tog den, men drog den strax frem for Odden
af Pilen, og kastede den tilbage med de Ord: «for veg, for veg er Kongens Bue!»;
men greb Skjold og Sverd, og stred tappert1.
Kongen havde atter indtaget sin Plads i Løftingen, hvor han skød deels med
Bueskud, deels med Gaf laker, de sidste altid to ad Gangen. Alle kunde se ham;
han søgte ikke at dække eller skjule sig. Ved at betragte Kampen nedenfor i
Forrummet, hvor det gik varmest til, merkede han at hans Mænd løftede Sverdene
heftigt og hug tidt og ofte, men uden synderlig Virkning. Han sagde derfor med
høj Røst: «hæve I da eders Sverd med saa liden Kraft, siden de bide saa daarligt?» —
«Nej», svarede En, «men vore Sverd ere baade sløve og meget brudte». Da gik
Kongen ned fra Løftingen til Forrummet, lukkede op Højsædes-Kisten, og fremtog
deraf mange blanke og hvasse Sverd, som han uddeelte blandt sine Mænd. Idet
han rakte den højre Haand ned, saa flere at der randt Blod ned under Armskinnen.
Men Ingen vidste, hvor han var saaret.
Paa Ormen skede det bedste og meest ødelæggende Forsvar i Forrummet og
Forstavnen; der var Mandskabet meest udsøgt og Skibsbordene højest. Derimod
begyndte Mandfaldet især at blive betydeligt midtskibs, hvor der tilsidst kun
stod faa Folk tilbage omkring Masten. Da forsøgte Erik Jarl, selv 15de, at entre.
Det lykkedes ham at bestige Ormen, men Kongens Svoger Hyrning kom mod ham
1 Olaf Tryggv. Saga, Cap. 320. Snorre, Cap. 118. Odd Munk (Cap. 69), der fremdeles røber
Forkjærlighed for det Overnaturlige, beskriver ogsaa dette paa en halv overnaturlig Maade. Merkeligt nok, fortæller
ogsaa Saxo (X B. S. 505, 506) Tildragelsen med Einars Bue; han beskriver hans Skud som aldeles
overordentlige, men lader det være Sven, ej Erik, mod hvem de rettedes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
