Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SLAGET VED S V OL DR. EINAR THAMBARSKELVE 361
med en Skare, og efter en haard Kamp blev Erik dreven tilbage, efter at hans
Mænd deels vare dræbte, deels saarede. Det fortælles, at Erik Jarl, som endnu
var en Hedning og hidtil havde ført et Thorsbillede foran i sit Skib, nu skal have
gjort det Løfte at lade sig døbe, hvis han sejrede, og at han allerede strax skal
have ombyttet Thorsbilledet med et Krucifix. Men denne Beretning er lige saa
lidet sandsynlig, som en anden, der sættes i Forbindelse dermed, nemlig at der
nu skede en Standsning i Kampen, under hvilken de tre Fyrster holdt en
Sammenkomst, og da først traf hiin Aftale med hinanden om Norges og Byttets Deling.
Det sandsynligste er, at Kampen har vedvaret, snart med mindre, snart med
større Heftighed. Der fortælles tillige i Forbindelse hermed, at Erik Jarl efter
Thorkell højes Raad skal have ladet tage store Tømmerstokke og lægge over fra
sit Skib paa Ormen, som derved kom til at helde, saaledes at det var lettere at
komme op paa den. Dette er i sig selv ej usandsynligt1. Vist er det, at Erik anden
Gang forsøgte at entre, og denne Gang med større Held end før, thi skjønt han
vistnok fik en varm Modtagelse af Stavnboerne, var dog Besætningen paa Ormen
nu falden i saadan Mængde, at Skibsbordene paa mange Steder stode tomme,
saa at Jarlens Mænd i det hele taget kunde komme op uden Vanskelighed. De
faa af Olafs Krigere, der endnu vare tilbage, flokkede sig agter om Kongen i
Løftingen, for derfra paany at gjøre Modstand. Nu faldt de fleste og ypperste
af hans Kæmper, som begge hans Svogere, Hyrning og Thorgeir, Ulf røde, Vikar
af Tiundaland. Da Skibet var aldeles ryddet forud, rykkede Erik agter til
For-rummet, hvor der blev en haard Kamp. Kongen stod fremdeles i Løftingen, let
kjendelig fremfor alle ved sin prægtige Rustning. Kolbjørn Stallare gik op til
ham og stillede sig ved hans Side; da han var af samme Væxt som Kongen og
klædt aldeles som ham, kunde man i Hast ikke kjende dem fra hinanden, men
Vaabnene regnede ned over dem begge, saa at deres Skjolde vare ganske ligesom
fryndsede af Pile. Da der endelig, efter hvad der fortælles, ej stod flere end 8 Mænd
tilbage af hele Besætningen, foruden Kongen selv, løb han og Kolbein overbord.
Erik Jarls Mænd laa med Smaaskuder uden om Ormen for at dræbe eller fange
dem, der sprang i Vandet. Men da Kongen, i det han hoppede ned, holdt Skjoldet
over sit Hoved, sank han ned, saa at man ej fik fat paa ham. Kolbjørn derimod
kom til at faa Skjoldet under sig, idet han faldt, saa at han ej strax sank, men
blev tagen op af Jarlens Mænd, der troede at det var Olaf. Han blev ført hen
til Jarlen, der strax saa at han ej var Kongen, og skjenkede ham Livet. I dette
Øjeblik løb ogsaa de øvrige af Olafs Mænd, som endnu vare tilbage, overbord,
blandt dem Einar Thambarskelve og Thorkell Nefja; denne var den allersidste,
1 Olaf Tryggv. Saga, Cap. 253. Odd Munk, Cap. 69.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
