- Project Runeberg -  Det norske folks historie / III /
362

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

362

OLAF TRYGGVESSØN >

som forlod Ormen; han frelste sig ved at svømme i Land, men Einar tilligemed
de øvrige bleve tagne op og bragte til Jarlen, som skjenkede dem Livet1.

Saasnart Kong Olaf var sprungen overbord, raabte hele den fiendtlige Hær
Sejrsraab. Ogsaa Sigvalde roede til. Den egentlige Sejrherre var Erik Jarl, som
derfor ogsaa efter Aftale tog Ormen og de øvrige Skibe i Besiddelse, og det er
maaske Olafs og hans Mænds største Ros, at trods den Overmagt, deres Fiender
havde havt, nævnes dog denne Sejr som en af de hæderligste, Erik vandt. Erik
benyttede sig, som sædvanligt, paa det ædelmodigste af Sejren, da han skjenkede
Fangerne Livet og behandlede dem vel. Ogsaa fra de øvrige Skibe maa flere paa
lignende Maade have været frelste, da vi erfare at i det mindste Thorkell Dyrdil
overlevede Slaget2. Om Olafs Død synes det som om ingen dengang nærede den
mindste Tvivl. Man antog, at han enten var druknet, eller falden i Kampen.
Det er ogsaa det sandsynligste, at han, der allerede saa godt som havde søgt
Døden ved at indlade sig i Kamp med Fiendens mangedobbelte Overmagt, nu,
efter at se sine Skibe ryddede og sine Mænd faldne, foretrak at dø fremfor at falde
i sine Fienders Vold. Men hans Lig blev ikke fundet, og, — som det ved slige
Lejligheder plejer at gaa, naar den faldne Fyrste har været inderligen elsket af
sine Omgivelser, — man gav senere den Tanke Rum, at han virkelig var
undkommen af Slaget, idet han havde afført sig Brynjen under Vandet, og var
kommen op i hiin Vendesnekke, som Aastrid, Sigvaldes Hustru, i dette Øjemed havde
holdt i Beredskab. Det hed, at denne Vendesnekke to Gange, en Gang strax førend
Kampen begyndte, og anden Gang umiddelbart før Erik Jarls sidste Angreb,
havde nærmet sig Ormen lange, og at Kongen havde talt med dens Besætning
paa Vendisk, som Nordmændene ej forstode; at den var i Følge med Sigvaldes
øvrige Skibe, da disse roede frem strax efter Slaget, men at man umiddelbart
derefter saa den ro til Land i flyvende Fart; nogle vilde endog vide at Aastrid
selv var ombord paa den, men i alle Fald skal Olaf paa denne Maade ved hendes
Foranstaltning være bragt velbeholden i Land. I Kampens Hede havde flere
ikke lagt Merke til, at Olaf sprang ud. Einar Thambarskelve skal siden have
sagt, at han endnu, da Erik Jarl gjorde det sidste Angreb mod Forrummet, saa
Kongen, og bemerkede at Blodsdraaber dryppede ned paa hans Kind under Hjelmen,

1 Se herom Olaf Tryggv. Saga, Cap. 256. Snorre, Cap. 121, hvor et Vers af Hallfred anføres, i hvilket
Thorkell udtrykkelig omtales som den der ej forlod Ormen førend han saa den øde tilligemed den anden
Orm og Tranen. De øvrige, som nævnes, vare Aasbjørn af Mostr, Thorstein Oxefod, Bjørn af Studia,
Ag-mund sande og Thrond skjaalge.

2 Odd Munk, (Cap. 67) lader, tvertimod hvad der udtrykkeligt fortælles, og hvad der omtales i hvert
Vers af Hallfred, Olaf give Thorkell Dyrdil den Befaling at lade Tranen med Lig, for at faa disse af Vejen,
og sejle bort med dem. Men han har øjensynlig misforstaaet dette Vers, og derhos henført det til Thorkell
Dyrdil istedetfor Thorkell Nefja.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:47 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/3/0388.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free