Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SLAGET VED SVOLDR. KONG OLAFS ENDELIGT
363
men at han selv i det samme blev rammet af en Steen, saa at han faldt i Svime,
og at han, da han kom til sig selv igjen, ikke længer saa ham. Skule Thorsteinsson,
der kæmpede paa Eriks Side, skal have sagt, at han saa Olaf staa i Løftingen, da
det sidste Angreb skede paa Forrummet, men at han et Øjeblik efter bukkede sig
ned for at velte nogle Lig afvej en for Jarlen, og at Kongen var borte, da han atter
rejste sig; han tilføjede at nogle af Olafs Fiender vilde strax efter Sejrsraabet
have seet en Mand i røde Klæder ro hen til hiin Vendesnekke og komme op i den,
samt at den derefter saa hurtigt som muligt skyndte sig bort. Endog Kolbjørn
Staller vilde, da han kom ned i Vandet, have seet et smukt Skjold under sig, der
lignede Olafs, og strax efter have merket, at der svømmede en Mand derunder,
som slåp det, da han kjendte at der kom noget tungt ovenpaa1. Det er slet ikke
usandsynligt at flere af Deeltagerne i Kampen sidenefter, ved at tilbagekalde alle
Enkeltheder, ogsaa have troet at erindre noget saadant, som det nysnævnte, især
da de fleste saa gjerne vilde tro det, og det tillige i og for sig har noget tillokkende
at beskjeftige sig med slige Gjetninger, som dem, man siden byggede derpaa2.
Det er ogsaa vist, at Sagnet om, at Olaf var undkommen, allerede faa Aar efter
hans Død var i fuld Gang. Hallfred Vandrædaskald omtaler det i den Draape,
han digtede om ham i det første eller andet Aar efter Svoldrslaget3. «Jeg veed
ikke vist», siger han, «om den ædle Konge er død eller færdes ukjendt i andre Lande;
begge Sagn fortælles nu, vist er det at han var saaret. Man har berettet mig, at
han skulde leve, skilt fra Land og Rige, hiinsides Havet, men mig er det ingen
Trøst at vide dette. En af hans tro Mænd har sagt mig, at han endnu levede;
men desværre, saaledes forholder det sig vist ikke, og det er ikke rimeligt at gjette
paa noget saadant. Endnu er der nogle, som paastaa at han saaret eller usaaret
skal være kommen bort, jeg har dog sandspurgt fra Slaget, at Kongen faldt, og
til løse Rygter sætter jeg ingen Lid»4. Einar Thambarskelve skal dog, maaske
af politiske Grunde, ikke have været utilbøjelig til at antage Olaf for undkommen5.
1 Disse forskjellige Udsagn omtales alle i Olaf Tryggv. Saga, Cap. 256, ligeledes hos Odd, Cap. 50.
Den Omstændighed, at de findes hos Odd, gjöre dem vistnok noget mistænkelige, imidlertid ere de ikke
i sig selv usandsynlige, og Odd anfører derhos tidligere, Cap. 23, Einar Thambarskelve som en af dem,
hvis Beretninger laa til Grund for Olafs Historie.
2 Saa meget, staar der i Fagrskinna, lagde Folk Vind paa at tale vel om Olaf, at de fleste intet vilde
høre om at han var falden, men angave at han enten var i Vendland eller Sudrrike, og ere mange Frasagn
gjorte derom, men hans Venner frygtede dog for at alt dette var Løgn.
3 Om Hallfreds Død, se nedenfor.
4 Disse Vers anføres deels i Olaf Tryggv. Saga, Cap. 256, deels hos Snorre, Cap. 122, deels i Fagrskinna,
Cap. 87.
5 Det er bekjendt, og vil siden efter ogsaa blive omtalt, hvorledes Einar Thambarskelve, lang Tid
efter, da Sven Knutssøn var bleven Konge, virkede for at faa Olaf Haraldsson efter hans Død anseet for en
Helgen, hvilket ogsaa lykkedes ham, og hvilket var det farligste Stød, der kunde bibringe Svens og Knuts
25 — Munch: Det norske Folka Historie. III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
