Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
364
OLAF TRYGGVESSØN >
Man fik tilsidst en fuldstændig Beretning istand, ifølge hvilken et himmelsk Lys
skulde have indhyllet Olaf, da Erik Jarl og hans Mænd stormede hen mod
For-rummet, saa at de ej kunde se ham; at han, da Lyset svandt, allerede var borte1,
og imidlertid var sprungen overbord og kommen op paa Vendesnekken hos Aastrid;
at han, efter at være kommen i Land med hende og helbredet for sine Saar, afslog
hendes Tilbud enten om Hjelp til at gjenvinde sit Rige, eller om Besiddelser i
Vendland, eller om Følge til hans Ven Kong Ædhelred i England, men derimod
ytrede sit Ønske om at rejse til Rom, hvori hun føjede ham. Hun fulgte ham nu,
siges der, til Rhinen, hvor hun tog Afsked med ham; hvorpaa han, udgivende sig
for en norsk Kjøbmand og som Tolk for flere Pilegrime, drog til Rom, besøgte
Paven, og rejste derfra til Jerusalem, hvor Patriarken og Kongen gave ham to
Borge og tre Kasteller, som han raadede over, idet han dog selv tog Munkedragt2.
Fem Aar derefter skal han med nogle engelske Kjøbmænd have sendt Kong
Ædhelred en Bog, hvori alle hans Æventyr vare optegnede3; ligesaa skal han
omtrent paa samme Tid have sendt sin Svoger Erling og sin Syster Aastrid en
Ring, en Kniv og et Belte, hvilke Aastrid strax gjenkjendte. Det heder videre,
at Islændingen Thord Sjaarekssøn i Olaf den helliges Dage gjorde en Rejse til
det hellige Land, og ved en Borg i Syrien traf en Mand af et anseligt Udseende,
der tiltalte ham i den danske Tunge, fraraadte ham at drage til Jerusalem for
Ufreds Skyld, og bad ham, naar han kom hjem, hilse Hjalte Skeggessøn fra den,
der sidst talte med ham paa Lade i Norge, og dengang holdt i et Sverd, medens
Hjalte holdt om Sverdet mellem hans Hænder; Hjalte skal strax have sagt at
det var Olaf4. Endelig skulde en Nordmand ved Navn Gaut paa Magnus den godes
og Harald Sigurdssøns Tid i Ørkenen mellem Jødeland og Ægypten have truffet
et Kloster, og i dette en høj Olding, der nød megen Anseelse, der talte til ham i
den danske Tunge, spurgte ham nøje ud om Stillinger og Forhold i Norge, og især
om, hvor vidt man der endnu mindedes Olaf Tryggvessøn, eller hvad man troede
om hans Skjæbne; han skal have medgivet ham en Kniv og et Belte til Einar
Herredømme. Allerede før den Tid, medens Olaf levede, havde Einar faaet Øjnene op for Knuts Planer,
og, heder det, da mindedes han Olaf Tryggvessøn, og vendte sin hjerteligste Længsel til ham.
Usandsynligt er det derfor ej, at Einar allerede da har tænkt paa at faa Olaf Tryggvessøn sat op som en Helgen, eller
maaske endog søgt at faa Folket overtalt til at tro at han levede. Om den Beretning af Nordmanden Gaut,
som nedenfor omtales, heder det udtrykkeligt, at Teit Aasgeirssøn, efter hvad man maa formode en med
Are frode samtidig Islænding, hørte en vis Thorarin fortælle den, og at Thorarin havde hørt den af Einar selv.
1 Saa heder det i Olaf Tryggv. Saga, Cap. 255, hos Odd Munk, Cap. 69, i Ägrip, Cap. 17.
2 Olaf Tryggv. Saga, Cap. 267, 268. Odd Munk, Slutn. Ifølge denne skal Olaf have været i Gardarike
førend han kom til Palæstina.
3 Olaf Tryggv. Saga, Cap. 269. Denne Saga tilføjer Odd Munk, tog Kong Edvard (Confessor) siden.
4 Olaf Tryggv. Saga, Cap. 271.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
