Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SAGN OM OLAFS FLUGT FRA SLAGET
365
Thambarskelve, og denne skal ved Modtagelsen strax have sagt, at Manden ikke
var nogen anden end Olaf Tryggvessøn1. Disse Fortællinger have alle kun lidet
sandsynligt ved sig, og bære tildeels Præget af at være formede efter eet Mønster2.
Det rimeligste er, at Olaf enten faldt eller druknede, og under alle
Omstændigheder var han død for Norge og dets Historie, ligesom ogsaa baade Mag. Adam
og Saxo, de eneste udenlandske Forfattere, der omtale ham og Svoldrslaget,
ligefrem sige at han døde, uden i mindste Maade at antyde at han skulde være
undkommen3. Og, siger Snorre, hvorledes det end forholder sig med denne Sag, saa
er det vist, at Olaf Tryggvessøn aldrig siden kom til at styre Norge. «Men», siges
der paa et andet Sted, «hvad der end har endt hans Liv, saa er det vist at Gud
har Sjælen»4.
Da Olaf faldt, var han i sine bedste Aar, kun 36 Aar gammel5. Der er faa eller
ingen af Norges Konger, hvis Liv heelt igjennem var saa æventyrligt, som hans.
Dette, forenet med hans personlige Elskværdighed og sværmerske Religionsiver,
har bidraget til at gjøre ham til Sagaskrivernes Yndlingshelt og stille ham i det
halv fabelagtige Lys, hvorigjennem vi ofte kun vanskeligt skimte
Begivenhedernes rette Omrids. Som udsendt fra Himlen kom han uventet til Landet, men i
en belejlig Tid, da Gemytterne, trætte af Blot-Jarlens Uvæsen, vare mindre
utilbøjelige til en Religionsforandring, end de maaske ellers vilde have været og senere
bleve. I faa Aar udførte han det Kæmpe verk, at christne Størstedelen af alle
de Lande, hvor Nordmænd boede, og det uden at blive forhadt, men tvertimod
1 Olaf Tryggv. Saga, Cap. 283. I Tillæggene til Olaf Tryggv. Saga findes endnu en Historie, Einar
selv skal have fortalt Halldor, Snorre Godes Son, om hvorledes han og Kolbjørn med flere vare løbne
overbord fra Ormen under det Lys, der kom over Kongen, men at de siden bleve fangne af Kong Sven og førte
til Jylland for at sælges som Trælle, hvor de kjøbtes af en maskeret Mand, som strax satte dem paa fri
Fod og viste dem et Skib, der kunde føre dem til Norge; i denne Mand troede de at gjenkjende Olaf. Er
det nu end muligt, at en anden, og ikke Olaf, kan have løskjøbt dem, saa strider dog Beretningen i sig selv
aabenbart mod den sædvanlige, der vist ogsaa er den sandsynligste, at Kolbjørn og Einar strax bragtes
til Jarlen og fik Fred af ham, og at Einar selv fulgte Jarlen hjem. Disse Modsigelser, i Forbindelse med
Talen om Lyset, vise at Fortællingen senere er opdigtet.
2 Odd Munk fortæller alt dette uden at ytre stor Tvivl. Agrip berører det løseligt, ligesaa Fagrskinna,
Thjodr. Munk, Hist. Norv.; denne siger at man ej veed vist, hvorledes han kom til Land, svømmende,
eller paa en Baad, eller ved Engles Hjelp, men at det dog er bedst at lade Sagen staa ved sit Værd som
højst usikker.
3 Adam af Bremen, II. 38. Hans Ord ere: «Olaf, der stod ene tilbage, styrtede sig i Vandet og fik et
Endeligt, hans Liv værdigt». Han beskylder ham nemlig, som ovenfor anført, for at være halv hedensk,
og giver ham Tilnavnet Kraakabein. Saxo siger at han styrtede sig i Vandet for ved en frivillig Død at
undgaa at falde i Fiendehaand. Af de islandske .Sagaer siger Kristnisaga, der rigtignok viser Spor af at
have benyttet Odd, at Olaf forsvandt (hvarf), men Are frode i sin Islendingabok, det ældste islandske Skrift,
og skrevet omtrent 100 Aar efter Svoldrslaget, siger kun at han faldt (Cap. 7, 8).
4 Ägrip Cap. 17.
6 Han var nemlig fød 963, s. o. S. 222, Noten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
