- Project Runeberg -  Det norske folks historie / III /
366

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

366

OLAF TRYGGVESSØN >

erhvervende sig en Hengivenhed og beredende sig et Minde blandt sit Folk, der
kun er blevet faa Fyrster til Deel. Og derpaa forsvandt han lige saa pludseligt,
som han kom; just da han havde naaet sit Maal og befandt sig paa sin Lykkes
Spidse, efter at have bestaaet en Heltekamp, hvis Mage man hidtil neppe havde
seet1, og paa en Maade, der var mere end almindeligt skikket til at beskjeftige
Indbildningskraften og aabne de dristigste Gjetninger frit Spillerum. Hvorledes
hans Charakteer vilde have udviklet sig, om han havde overvundet sine Fiender
og hersket en lang Tid i Fred og Ro, er vanskeligt at sige. Hvad der fortælles om
ham, bærer altfor meget Præget af Partiskhed, til at vi ubetinget kunne stole
derpaa. Denne Partiskhed gaar endog saa vidt, at hans Fienders Angreb paa
ham betragtes i et forhadt Lys, uagtet hans Tog var en aabenbar Krigserklæring
mod dem, og uagtet de kun gjorde hvad enhver vilde have gjort under lignende
Omstændigheder, nemlig at benytte sig af Lejligheden til at forekomme det ventede
Angreb, og derved afvende den truende Fare fra sig selv og deres Land.
Fremmede bedømme ham, som vi have seet, langt strengere, især Adam af Bremen,
der synes at have haft meget imod ham, et Indtryk, han fornemmelig maa have
modtaget af Danekongen Sven Ulfssøn. Medens vore egne Sagaer kalde ham den
berømmeligste Konge over hele den danske Tunge, d. e. i hele Norden, kalder
hiin ham Olaf Kraakabein (s. o. S. 266) og finder hans Død fortjent. Olafs
egentlige Charakteer bliver os derfor i mange Henseender en Gaade. Hvad vi med
Sikkerhed vide om ham, er at han maa have besiddet ualmindelige Aandsgaver,
stor Udholdenhed og Kraft til at sætte sin Vilje igjennem, og en personlig
Elskværdighed, der uimodstaaeligt vandt alle deres Hjerter, med hvem han kom i
nøjere Ber øreise.

Olafs Fald gik ogsaa hans Hustru Thyre og alle hans Frænder og Venner nær
til Hjerte. Thyre var aldeles utrøstelig. Da Slaget var endt og Ormen ryddet
for alle Lig, blev hun ført op paa Dækket. Da Erik Jarl saa hendes Smerte, gik
han til hende, beklagede den store Sorg, de havde gjort hende og hele det norske
Folk, og tilbød hende, hvis han fik noget Herredømme i Norge, at vise hende
den største Hæder i alle Dele, og ikke mindre end da hendes Mand levede. Hun
takkede ham for den Ædelmodighed, han her, som sædvanligt, lagde for Dagen,
og sagde at hun gjerne havde modtaget hans Tilbud, hvis hun kunde, men Sorgen
havde saaledes betaget hende, at hun ej ønskede at leve, eller kunde tage Føde

1 Dette Slag, siger Odd Munk (Cap. 69), er det berømmeligste, der har været holdt i Norden, deels
formedelst det tapre Forsvar, deels formedelst Angrebet og Sejren, da nemlig det Skib blev vundet paa
dyben Sø, som ingen troede kunde tages, og endelig fordi den Høvding faldt, der ansaaes for den
berømmeligste over hele den danske Tunge. Jvfr. Fagrskinna, Cap. 81.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:47 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/3/0392.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free