- Project Runeberg -  Det norske folks historie / III /
368

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

368

ERIK JARL

i Land paa Øen Icolmkill i Sydrøerne, hvor Abbedens Tjenestefolk brød den itu,
toge Kostbarhederne, og sænkede Liget ned i en Myr; men Olaf skal i Drømme
have aabenbaret sig for Abbeden og fortalt ham det Hele, hvorefter Abbeden
skal have tvunget Tyvene til Bekj endelse, frataget dem Kostbarhederne, og ladet
Hallfreds Lig hæderligt begrave; af Kappen skal der siden være blevet gjort et
Altarklæde, af Ringen en Kalk, og af Hjelmen Lysestager1. Om Hunden Vige
fortælles det, at den under hele Slaget havde ligget i Forrummet og vedblev at
ligge der, indtil Jarlen kom øster til Viken med Ormen; da skal Einar
Thambar-skelve have sagt til den: «nu ere vi herreløse, Vige», hvorved den foer op, udstødte
et højt Glam, sprang i Land, lagde sig paa en Høj uden at ville smage Føde, medens
Taarerne randt af dens Øjne; og blev saaledes liggende, indtil den døde2. Ja endog
Ormen lange skal efter Slaget have heldet til den ene Side, saa at den kun med
Vanskelighed blev bragt til Viken, hvor Jarlen lod den hugge op, eller efter Nogles
Beretning brænde; dette kan dog, hvis det for øvrigt ikke er et senere tilkommet
Sagn, temmelig let forklares af den Overlast, Skibet havde lidt i Slaget3. Men
hvad enten det forholder sig saa eller ej, saa lægger dog denne og lignende
Beretninger allerbedst for Dagen, med hvilken Kjærlighed man i Norge omfattede
Kong Olafs Minde.

43. Norges Deling mellem de forbundne Fyrster.

Det var, som vi ovenfor berettede4, før Svoldrslaget blevet aftalt mellem de
forbundne Fyrster, at de efter at have fældt Olaf skulde dele Norge mellem sig.
Rimeligviis var endog en foreløbig Aftale derom truffen endnu tidligere, nemlig
da Sven Tjugeskegg egtede Sigrid Storraade og forligede sig med Kong Olaf svenske,
thi det er neppe sandsynligt, at denne godvillig vilde have givet Slip paa Danmark,
som han havde i sin Besiddelse, uden mod Løfte om en eller anden Erstatning5;
og den Fordring, som Sven Tjugeskegg i Egenskab af Ragnar Lodbroks Ætling
havde paa Viken og Oplandene, gjorde ogsaa, som vi allerede have seet, Kongerne

1 Olaf Tryggv. Saga, Cap. 264, 265.

2 Olaf Tryggv. Saga, Cap. 259. Odd Munk, Cap. 72. Ifølge denne skulde Vige ej have fulgt med paa
Toget, men derimod være bleven tilbage paa en af Kongens Gaarde, hvor den stedse laa foran Kongens
Plads, indtil dens Vogter, ved at erfare Efterretningen om Kongens Fald, udtalte de Ord, der ovenfor lægges
Erik Jarl i Munden.

3 Olaf Tryggv. Saga, Cap. 258. Odd Munk, Cap. 71. Det er vistnok fra den sidste, hvorfra Beretningen
er kommen ind i den første. Snorre veed intet enten om Viges Død eller Ormens Undergang at fortælle.

4 Se ovenfor, S. 357.

5 Jvfr. hermed, hvad der ovenfor (S. 286) er anført om Forliget eller Forbindelsen mellem Sven
Tjugeskegg og Olaf svenske.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:47 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/3/0394.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free