Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORGES DELING
369
af den svenske Lodbroks-Linje stundom gjeldende, især naar de havde Overmagten,
hvilket baade i sin Tid havde været Tilfældet med Erik Eimundssøn1, og nu
allersidst med Erik Sejrsæl, der saa at sige ganske havde indtaget Danekongernes
Plads. Da nu tillige Jarlerne Erik og Sven efter deres Fader Haakon Jarl havde
eller troede at have Arvefordringer paa en Deel af Norge, var det den simpleste
og naturligste Maade, paa hvilken der kunde ske alle disse forskjellige Interesser
Fyldest, at Norge deeltes mellem Danekongen, Sviakongen og Erik Jarl, hvilken
sidste saa vel nu som senere optræder som den fornemste og raadende af de tvende
Brødre. Til Grund for Delingen lagdes, som man tydeligt kan se, den ældre Deling,
der i sin Tid havde fundet Sted mellem Harald Gormssøn og Haakon Jarl, med
den Forskjel, at der nu af begge de oprindelige Dele afgaves betydelige Stykker
til Sviakongen, hvorimod Erik Jarl nu ikke, som Faderen forhen, fik sin Deel
under Danekongens Lenshøjhed, men aldeles frit og uafhængigt2. Haakon Jarl
havde i sin Tid haft det Nordenfjeldske, eller, som man nu plejer at udtrykke sig,
det Norden- og Vestenfjeldske, fra Finmarken lige til Lindesnes. Dette fik nu
Erik Jarl, med Undtagelse af Søndmøre, Raumsdal, Nordmøre og fire Fylker i
Throndhjem (Stjordøla-, Skeyna-, Verdøla- og Sparbyggja-Fylke), hvilke 7 Fylker
overlodes til Kong Olaf svenske. Harald Gormssøn havde i sin Tid haft det
Søndenfjeldske eller Østlandet tilligemed Agder indtil Lindesnes; dette fik nu
Danekongen Sven, med Undtagelse af Ranrike eller det senere saakaldte Baahuus-Len
fra Svinesund til Gøta-Elven, hvilket ligeledes faldt paa Sviakongens Part3. Men
alt hvad Olaf Sviakonge fik af det Nordenfjeldske, overlod han til sin Svoger
Sven HaaJconssøn, med Jarletittel og samme Rettighed, som Skattekongerne eller
Jarlerne forhen havde haft det, altsaa rimeligviis mod at afgive Halvdelen af de
1 Se ovf. B. II. S. 117. De Ord, som her, efter Snorre Har. Haarf. S. Cap. 14 lægges Erik Eimundssøn
i Munden, vise tydeligt nok hans og rimeligviis alle hans Ætlingers Anskuelser om disse Forhold. At Erik
Eimundssøn dengang optraadte med Fordringen paa Viken og sandsynligviis paa hele Dane vældet, var
rimeligviis fordi det danske Dynasti dengang ansaaes for halv uddøet, se ovfr. B. II. S. 19 Noten. Det samme
kunde maaske Erik Sejrsæl sige efter Harald Gormssøns Død, idet han ej anerkjendte Frillesønnen Sven.
2 Sammenhold hermed, hvad der ovenfor er anført angaaende Delingen mellem Haakon Jarl og Harald
Gormssøn, S. 51, 52, Not.
3 Delingen beskrives omstændeligst i Olaf Tryggv. Saga, Cap. 260, og hos Snorre, Cap. 123; Den
berøres ogsaa i Olaf den helliges Saga, Cap. 43, hvor ogsaa udtrykkelig Navnene anføres paa de Fylker
i Thrøndelagen, der faldt paa Sviakongens Deel; senere hen (Cap. 53) omtales de Fylker, Erik Jarl fik,
nemlig Orkdøla, Gauldøla, Strinda- og Eyna-Fylke. Fagrskinna, Cap. 82 udtrykker sig mindre nøjagtigt,
og fejler endog, idet den lader Olaf svenske faa Besiddelser paa Oplandene, thi af de Begivenheder, der
senere forefalde i Olaf den helliges Historie, se vi netop at Ranrike var Olaf svenskes Deel, medens Kongerne
paa Oplandene udtrykkeligt nævne Danekongen som deres Herre. Thjodrek Munk (Cap. 13) har aabenbart
dette Sted for Øje, men udtrykker sig ikke ganske rigtigt, idet han siger at Erik fik 2/3 af Riget, fordi Kong
Sven overlod ham sin Part. Endnu urigtigere er det, naar Ågrip (Cap. 18) og Hist. Norv. fol. 11a. lader
Kong Sven overlade Erik og Sven Haakonssønner Norge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
