Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370
ERIK JARL
kongelige Indtægter, og mod Forpligtelsen til Lenstjeneste, naar han dertil
opfordredes, men for øvrigt med fuldkommen Udøvelse af den kongelige Myndighed1.
Paa samme Maade forlenede Sven Erik Jarl med dennes forrige Len, Raumarike
og Vingulmark2. I Virkeligheden var det saaledes alene Ranrike, der stod
umiddelbar under den svenske, og Størstedelen af Oplandene tilligemed den vestre
Deel af Viken i vidtløftig Forstand, d. e. Vestfold, Grenland og Agder til Lindesnes,
der stod umiddelbart under den danske Konges Bestyrelse. Alt de øvrige
beherskedes af Brødrene Erik og Sven Jarler. Dog synes det, som om de indre Dele
af Oplandene kun følte meget lidet til Danekongens Herredømme, thi her fandtes
fremdeles Fylkeskonger af Harald Haarfagres Æt, som Sigurd Syr og flere, hvilke,
om de end alene vare mægtige Godsejere med Kongetittel, uden at udøve nogen
egentlig Kongemagt, dog, som de selv ved en senere Lejlighed bevidnede, for det
meste raadede sig selv, og følte sig mere støttede, end undertrykkede af
Danekongens Magt. Ligeledes stod Erik Jarls Herredømme over Rogaland, eller maaske
rettere over hele Kyststrækningen fra Sognsøen til Lindesnes, paa meget svage
Fødder. Dette Stykke havde den mægtige Erling Skjalgssøn faaet til Len af sin
Svoger Olaf Tryggvessøn, og han var ej den, der godvillig fandt sig at give Slip
paa sin Forlening. Han erkjendte ikke Erik Jarl for sin Overmand. Jarlen, heder
det, inddrog under sig alle de kongelige Ejendomme, hvormed Olaf havde
forlenet Erling, men denne vedblev, som forhen, at tage Landskyld over hele
Rogaland, saa at Landboerne ofte maatte betale dobbelt Landskyld, nemlig først til
Jarlen, siden til Erling, hvis de ej vilde udsætte sig for at denne ødelagde Egnen.
Jarlen fik kun en ringe Deel af Indtægterne, thi de Sysselmænd, han sendte derhen,
kunde ikke holde sig der. Erling var for mægtig, og havde for mange Frænder
1 Se fremdeles de citerede Steder. Hvis Sven havde faaet sit Len paa samme Vilkaar, Harald
Haar-fagre gav Jarlerne Forleninger, da havde han kun beholdt 1/3 af de kongelige Indtægter (se ovfr. B. II. S. 104)
men siden «Skattekongerne» nævnes, og siden Haakon Jarl (se ovfr. S. 48) i sin Tid fik sine Len paa samme
Vilkaar som Underkongerne, er det sandsynligst, at ogsaa Sven fik de halve Indtægter. Det er ellers
besynderligt nok at se, hvorledes Erik Jarls og Sviakongens Dele af Throndhjem grebe ind i hverandre, thi medens
den første havde Nordmøre, altsaa den Deel deraf, der udgjør det nuværende Fosens Fogderi paa begge
Sider af Throndhjemsfjordens ydre Deel, og dertil Grændse-Distrikterne, Stjørdalen (med Selbo), Skogn,
Verdalen, Sparboen, Stod og Snaasen, havde Erik Orkedal, Gauldal, Strinden, Frosten, Lexviken, Veran,
Ytterøen og Beitstaden. Sandsynligviis var det ham, som Naumdalens Herre, magtpaaliggende at være
i Besiddelse af Naumdalsejdet.
2 Saavel i Olaf Tryggv. Saga, som hos Snorre nævnes paa dette Sted Hedemarken. Men det er allerede
ovenfor S. 52 Not. viist, at dette maa være en Fejl istedetfor «Vingulmark». I Olaf den helliges Saga omtales
desuden udtrykkeligt Smaakonger paa Hedemarken, der selv udlade sig om at de siden Olaf
Tryggvessøns Tid havde staaet under Danekongens Herredømme. Vel omtales der ogsaa en Konge paa
Raumarike, men dog kim saaledes at Thoten og Hadeland synes at have været hans egentlige Rige; sidenefter
(Cap. 73), hvor Kongernes Tilfangetagelse omtales, nævnes intet om nogen Konge paa Raumarike, men
hiin Konge kaldes alene «Kongen af Hadeland».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
