Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372
ERIK JARL
var, som vi have seet, allerede tildeels blevet christnet før Olaf Tryggvessøns
Tid, og stod desuden i nærmere Forbindelse med andre christne Lande. Men
Oplandene, som hidtil endnu slet ikke, eller kun for en ubetydelig Deel vare
christnede, sank næsten ganske tilbage i Hedendommen1.
En Følge af eller et haandgribeligt Tegn paa alle disse Tilbageskridt i politisk,
social og religiøs Henseende var det, at Vikingelivet, der i de sidste Aar
umiskjendeligt synes at have været i Aftagende, under Erik Jarls Herredømme begyndte
at drives med fornyet Kraft. I det mindste hører man nu mere tale om
Vikinge-farter i det Store, end umiddelbart forud. Dertil bidrog nu vel for en betydelig
Deel de storartede Tog, som Sven Tjugeskegg paa denne Tid begyndte at foretage
til England, og hvori vistnok ogsaa mange Nordmænd deeltoge, deels som hans
umiddelbare Undersaatter, deels som frivillige, lokkede ved Udsigten til Ære og
Bytte. Men ogsaa Sven befandt sig lige over for Hedendommen omtrent paa
samme Standpunkt, som Erik Jarl; han havde selv været en altfor ivrig Tilhænger
af den, og altfor nødigt antaget Christendommen, til at man ej skulde antage
at han lige saa vel som Erik «lod enhver gjøre som han vilde med Hensyn til
Christendommens Overhold». Svens Tog fremstiller sig saaledes for os kun som
en Ytring af den under hans Herredømme raadende Tilstand, som det første
større Tegn paa den fra de herskende nordiske Høvdingsslægter udgaaende
Reaktion mod den christeligt-civiliserende Bevægelse, der i Harald Gormssøns sidste
Dage var udgaaen fra Tydskland og havde fundet sin Støtte hos Massen af den
danske Befolkning. Og paa lignende Maade fremstiller Erik Jarls hele Optræden
og den under hans Herskertid raadende Aand i Norge sig som virkende i reaktionær
Retning mod den paa Christendommen grundede Civilisation, der, oprindelig
udgaaende fra England og Tydskland, i Norge fandt sin virksomme Befordrer i
Olaf Tryggvessøn. Man kan derfor ikke sige, at Nordmændene under Erik Jarl
fulgte Danernes Exempel, eller omvendt; men kun, at der i begge, nu saa nøje
forenede, Riger, samtidigt gjorde sig en bestemt Reaktion gjeldende mod det
tidligere System. Det var den gamle Selvraadighedens, Lovløshedens og
Vildhedens Aand, eller med andre Ord, Levningerne af Hedendommen, der gjorde
sit sidste Forsøg paa at fortrænge den sejrende Christendom og Civilisation. Om
Reaktionens Tilhængere eller Begunstigere bekjendte sig til Hedendommen eller
ej, gjør her intet til Sagen. Havde de end ladet sig døbe eller tilsyneladende an-
1 Alt dette erfares vel for det meste af de senere Beretninger om Olaf den helliges Virksomhed, men
udtales dog tydeligt i Fagrskinna, Cap. 84: «disse Jarler havde ladet sig dobe og overholdt Christendommen,
men tvang ingen til at antage den, og lode enhver gjøre som han vilde; i deres Dage spildtes
Christendommen meget, saa at næsten alt var ganske hedenskt paa Oplandene og i Throndhjem, men Christendommen
holdt sig langs Søen».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
