Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ISLAND. FORGJÆVES MÆGLINGSFORSØG
393
han til Njaals Sønner, «sige, hvo der har ejet denne Stads?» «Hvem tror du da
har givet den», spurgte Skarphedin. «Vil du vide det, skal jeg nok sige dig det»,
sagde Flose, «det er din Fader, den gamle skjegløse». «Det er skjendigt talt mod
en gammel Hædersmand», sagde Skarphedin, rykkede Kaaben til sig, og kastede
et Par blaa Buxer til Flose; dem, sagde han, kunde han mere trænge til, da der
gik Ord af, at han hver niende Nat blev til en Kvinde, Svinafells-Gudens Elskerinde.
En saadan Beskyldning var den meest fornærmelige, man i hine Tider kunde
fremføre mod en Mand1. Flose stødte Pengene bort, og sagde at han ikke vilde
røre en eneste Skilling deraf, men at Høskuld enten skulde ligge ugild eller vorde
hevnet. Dermed gik han bort, ledsaget af alle Sigfussønnerne. Njaal dulgte ej
sine bange Anelser om Følgerne heraf, skjønt Skarphedin søgte at trøste sig dermed,
at de ikke længer kunde sagsøges. «Desto farligere for os», sagde Njaal, «bliver
deres Beslutning». Nogle af Bidragsyderne talte om at de nu burde tage deres
Penge tilbage. Men Gudmund sagde: «Den Skam vil jeg aldrig have, at tage
tilbage hvad jeg engang har gi vet». Man bifaldt hans Ord, og det besluttedes nu
efter Snorre Godes Forslag at Pengene skulde forvares hos Gissur og Hjalte til
næste Althing, hvor man, som han forudsaa, nok vilde faa Brug for dem.
Flose sammenkaldte nu alle sine Venner, og holdt Raad med dem om hvad
der var at gjøre. Eenstemmigt besluttedes det, at man ej skulde hvile førend
alle Njaalssønnerne vare dræbte. Flose lod dem aflægge Ed paa, at ingen af dem
skulde trække sig tilbage, førend Hevnen var udført, under Tab af Liv og Gods.
Han opfordrede dem til at vælge en Høvding, der skulde lede det Hele, og Valget
faldt paa ham selv. Han bestemte, hvorledes de skulde forholde sig. Den
tilbageværende Deel af Sommeren skulde enhver sidde hjemme og tilse sin Gaard, men
6 Uger før Vinterdag skulde han selv ride hjemmefra, og de øvrige paa Vejen
slutte sig til ham; de skulde derpaa tilsammen ride til Bergthorshval og angribe
Gaarden med Ild og Sverd. Men Aftalen maatte holdes hemmelig, ellers kunde
det koste deres Liv. Til Hall vilde han intet nævne herom, da han vidste at denne
1 Njaals Naturfejl, ikke at have Skjeg, var allerede tilforn, som ovenfor nævnt, (S. 169) gjort til
Gjenstand for Spot, og deraf havde Hallgerd i sin Tid taget Anledning til at give saa vel ham som hans Sønner
Øgenavn (karl hinn skegglausi og taöskegglingar). Ved nu at sætte denne Omstændighed i Forbindelse
med Silkekaaben, hvilken Njaal i bedste Hensigt havde føjet til Boden som en Vennegave, men som
nærmest passede sig for Kvinder, vilde Flose haanligt give at forstaa, at Njaal selv var en Kvinde. Denne
Fornærmelse gjengav Skarphedin Flose i Overmaal, idet han ej alene ligefrem sagde at han hver 9de Nat
forvandledes til en Kvinde, men at han ogsaa, som saadan, levede i utilladelig Forbindelse med
Svinafells-Guden (Svinafells-åss), eller den Landvætte, der endnu troedes at bebo Fjeldet ved Floses Gaard. Hvor
fornærmelig en saadan Beskyldning var, sees bedst af vor ældre Gulathingslov, Cap. 138, hvor det heder:
«om en Mand siger om en anden Mand ... at han bliver til en Kvinde hver 9de Nat og har født Børn, . . .
da er han utlæg». — En saadan Beskyldning blev, som vi have seet, (S. 257) ogsaa fremsat mod Biskop
Frederik, og hevnet af Thorvald Vidfarle som en blodig Fornærmelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
