Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
394
ERIK JARL
havde meget imod aislags Voldshandlinger. Derpaa red enhver til sit. Njaal og
hans Sønner rede ligeledes hjem, og Kaare forblev hos ham, for at dele Skjæbne
med dem. Thi de vidste, at et Uvejr trak sammen over dem, og bange Anelser
fyldte deres Sind1.
Da den bestemte Tid nærmede sig, gjorde Flose sig rede, og kaldte til sig alle
dem, der skulde følge ham; hver medbragte to Heste og gode Vaaben. Søndagen
den 2den September 1011 drog han hjemmefra2, efterat han først havde ladet
holde Messe, og spiist Dagverd. Paa Kirkebø hørtes ligeledes Messe. De toge
Vejen nordenfor Eyj af j elds jøklen, rejste baade Dag og Nat, og kom om Mandagen
ved Middagstid til Trehyrningsfj eldet ovenfor Markarfljot, hvor de øvrige
Sammensvorne indfandt sig. De stevnede derfra alle i een Flok, omtrent hundrede Mand
sterke, ned til Bergthorshval, hvor de kom før Nattetid, men bandt sin Hest i et
nærliggende Dalføre og skjulte sig der, indtil det led længer ud paa Aftenen. Helge
og Grim, Njaals Sønner, havde rejst bort til en Gaard, hvor deres Børn opfostredes,
og agtede at blive der om Natten, men da nogle omvandrende Koner fortalte at
de havde seet Sigfussønnerne og flere med dem ride fuldt bevæbnede henimod
Trehyrningen, forstode de strax at Flose var kommen østenfra, og skyndte sig
hjem, hvor de indtraf endnu førend Nat verden var til Ende. Ogsaa Huusfruen
Bergthora maa have faaet Nys om den truende Fare, da hun bad sine
Tjenestefolk vælge hvad Mad de selv ønskede, siden det nok var den sidste Aften, hun
gav dem Mad. Njaal sagde at man ej skulde gaa til Sængs, men tage sig vel i
vare. Han selv, hans Sønner, Kaare og alle Mænd paa Gaarden stillede sig udenfor,
omtrent 30 Mand sterke. Da den belejlige Tid kom, lod Flose sine Mænd i sluttet
1 Njaals Saga Cap. 119—125.
2 Tidsregningen har her, som sædvanligt, sine Vanskeligheder. Imidlertid er der dog her den Fordeel,
at man har et bestemt Punkt at regne fra, nemlig Briansslaget paa Irland, hvorom nedenfor; Aaret, da
dette holdtes, nemlig 1014, kjendes af de irske Annaler, medens vi af Njaalssaga erfare, at Njaals
Inde-brænding indtraf tre Vintre i Forvejen, altsaa 1011. De islandske Annaler angive for Njaalsbranden 1009
og 1010, men da deres Angivelser i disse tidligere Aarhundreder ej ere at lide paa, og fornemmelig i
Begyndelsen af det Ilte indeholde mange Urigtigheder, maa den ovenanførte, der grunder sig paa
Sammenligning af de sikreste Kilder, have Fortrinet. Hvad Dagen angaar, da Flose tiltraadte Toget, stemme alle
Haandskr. af Njaalssaga i at nævne en Søndag, men forresten angive nogle den til 6, andre 8 Uger før
Vinterdag. Da det dog tillige heder at Flose udtrykkeligt bestemte at Toget ej skulde foregaa, førend efter at
Markarbejdet for Sommeren var over, synes det neppe rimeligt at man allerede skulde have sat sig i
Bevægelse 14 Dage før den angivne Tid, eller den 19de August, naar man ej var kommen hjem fra Thinget
før sidst i Juni eller først i Juli. Vi antage saaledes 6 Uger som den rette Angivelse; og da Vinterdag i 1011
indtraf den 13de Oktober, bliver den 6te Søndag i Forvejen den 2den Septbr.; Natten, da Branden skede,
bliver altsaa mellem 3die og 4de Septbr. 1011. — Af Begivenhederne før Njaalsbranden kjendes kim med
nogenlunde Vished Tiden for Femterdommens Oprettelse, der vistnok i Njaals Saga sættes før
Christendommens Opførelse, men dog, hvad ogsaa Are Frode (Islendingabok Cap. 8) udtrykkeligt angiver, først
fandt Sted i Skaftes Lovsigemandstid, altsaa ikke førend 1003, men neppe heller senere end 1004.
Høskuld maa være bleven dræbt Vaaren 1011, hans Fader Thraain omkring 990, se ovf. S. 178, Note.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
