Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400
ERIK JARL
boredes af et Kastespyd, og Eyjulf Bølverkssøn faldt for Kaares Haand. Endelig
lykkedes det Snorre Gode, Skafte og Sidu-Hall at faa Kampen standset1. Paa
begge Sider begav man sig til sine Boder og forbandt sine Saar. En saadan Strid,
som denne, paa selve Thinget, havde man hverken forhen seet, eller saa man i
de følgende Tider.
Dagen efter gik Hall til Lagberget og foreslog et almindeligt Forlig. Han
tilbød endog at lade sin Søn Ljot ligge ubødt, naar kun Fred og Enighed kunde
komme istand. Hans ædle Tænkemaade vandt almindeligt Bifald, og Snorre
Gode understøttede Forslaget saa ivrigt, at alle Vedkommende erklærede sig
villige til at antage det, undtagen Kaare og Thorgeir, der sagde at de aldrig vilde
indgaa noget Forlig. Det henstilledes nu til Flose, om han vilde slutte et Forlig,
hvori to saa betydende og i Sagen indviklede Mænd, som Kaare og Thorgeir,
ikke deeltoge. Han var dog villig dertil, for, som han sagde, at have saa faa gode
Mænd mod sig som muligt. Saaledes blev det da overladt til Snorre Gode selv
tolfte at afgjøre Sagen ved Voldgift. De bestemte trende Mandsgjeld for Njaal,
to for Bergthora, ligesaa for Grim og for Helge; Skarphedins og Høskulds Drab
skulde gaa op mod hinanden; Flose og alle Mordbrænderne skulde senest den
følgende Sommer forlade Landet, og være fredløse Skogmænd, hvis de ej vare borte
efter tre Vintres Forløb; Flose skulde dog kun være landsforviist paa tre Aar,
men fire andre for stedse. Forliget bekræftedes ved Haandslag, og derpaa skiltes
man ad. De forbundne Høvdinger gave hinanden gode Gaver ved Afskeden,
og fornemmelig hed det at Snorre Gode og Gudmund den mægtige havde indlagt
sig Ære ved denne Sag. Det var et hæderligt Tegn paa den Agtelse, Sidu-Hall
nød over det hele Land, og uagtet han selv havde erklæret, at han ingen Bod
vilde fordre for sin Søns Drab, enedes dog hele Thingforsamlingen om at skyde
sammen dertil: det blev 8 Hundreder, eller fire Mandsgjeld, og sandsynligviis
anvendtes nu hertil de Penge, Gissur og Hjalte havde i Forvaring fra foregaaende
Thing.
Hevnforpligtelsen hvilede nu alene paa Kaare og Thorgeir, og endnu inden
Aarets Udgang lykkedes det dem at fælde flere af deres Fiender. Da begav
Sidu-Hall sig til Thorgeir, og bød ham Forlig paany. Kaare, der opholdt sig hos
Thorgeir, viste Hall den største Venlighed, og bad selv Thorgeir om at indgaa Forlig,
thi nu, sagde han, maatte Branden ansees for hevnet; for sin egen Part kunde han
1 Da Snorre gav Gissur og hans Venner det ovennævnte Tilsagn om at hindre deres Fiender fra at
komme ind i Almanna-Gjaa, sagde han allerede, at han, naar han syntes at de havde dræbt saa mange
Fiender, som var tilstrækkeligt for deres Æres Skyld, men ej flere end at de kunde bestride Bøderne for
deres Drab, skulde komme og gjøre Ende paa Kampen; Gissur takkede ham, og lovede ogsaa strax at høre
op, naar han kom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
