- Project Runeberg -  Det norske folks historie / III /
407

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ISLAND. GUNNLAUG ORMSTUNGA OG RAFN

407

ham. Undervejs talte de om et Rygte, der allerede var kommet til Norge, nemlig
at Rafn skulde have friet til Helga. Dette Rygte medførte fuldkommen Sandhed.
Da Rafn Sommeren efter sin Hjemkomst traf sin Fætter Skafte Lovsigemand
paa Althinget, sagde han at det var hans Hensigt at bejle til Helga, og bad ham
om hans mægtige Bistand i dette Anliggende. Skafte lovede at staa ham bi, og
de gik nu begge tilsammen hen til Thorstein Egilssøns Bod, hvor Skafte strax
fremsatte Rafns Ærende. Thorstein svarede, at Helga var bortlovet til
Gunnlaug. Skafte spurgte om ikke de tre Vintre nu vare forløbne. «Vistnok», svarede
Thorstein, «men ikke Sommeren». «Men om nu Gunnlaug ikke heller kommer da»,
sagde Skafte. «Derom kunne vi nærmere tale næste Sommer, naar vi atter samles
her», sagde Thorstein, og dermed skiltes de ad. Gunnlaug udeblev fremdeles,
og den følgende Sommer fornyede Skafte og Rafn deres Begjæring. Thorstein,
som nødig vilde fornærme nogen af Parterne, henstillede til Gunnlaugs Fader
Illuge, om det Gunnlaug givne Løfte endnu kunde ansees bindende. Illuge maatte
erkjende, at dette ej længer kunde siges at være Tilfældet, og at han ikke havde
noget mere at sige i den Sag. Thorstein maatte derfor give det Løfte, at hvis
Gunnlaug heller ikke kom hjem den Sommer, skulde Helgas og Rafns Bryllup
staa paa Borg ved Vinternats-Tid, men kom imidlertid Gunnlaug, skulde alt
blive ved det gamle. Helga, som var meget ilde tilfreds med denne Aftale, ventede
Gunnlaug med Længsel, men Sommeren gik, og han kom ikke. Han og Hallfred
landede nemlig ikke førend 14 Dage før Vinterdag langt borte paa Nordlandet,
ved Melrakkesletten, og uheldigvis hendte det sig, at han ved at brydes med en
der i Nærheden boende Mand, som for Moro Skyld udfordrede de nys ankomne
til at prøve Styrke med ham, kom til at forvride sin Fod, saa at den hovnede
og hindrede ham fra at rejse saa hurtigt, han ellers havde kunnet. Han og
Hall-fred kom ikke til Gilsbakke førend samme Aften, Brylluppet skulde begynde
paa Borg. Gunnlaug vilde strax ride derned, men hans Fader og alle de
Tilstedeværende erklærede dette for en Umulighed. Trods den Bedrøvelse, Helga lagde
for Dagen, blev dog Brylluppet holdt, og hun maatte, saa nødig hun vilde, følge
med Rafn til Mosfell. Endnu værre blev det, da hun strax efter fik høre, at
Gunnlaug virkelig var kommen hjem; hun vilde ikke længer bh ve der, og Rafn
maatte følge hende hjem til Borg. Noget efter skulde Helgas Halvsyster, Jofrids
Datter af første Egteskab, have Bryllup; blandt de Indbudne var ogsaa Illuge
og Gunnlaug. Denne havde nødig villet komme, for ej at træffe sammen med
Helga og Rafn, men føjede dog sin Fader, som ønskede det meget. Ved at se
Helga kunde Gunnlaug ikke afholde sig fra at komme med mange Hentydninger
til den haarde Skjæbne, han havde fristet. Som en Erindring gav han hende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:47 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/3/0433.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free