Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
408
ERIK JARL
den prægtige Kappe, han havde faaet af Ædhelred; mod Rafn derimod kunde
han ej tilbageholde sin Harme, og det var nær kommen til Kamp mellem dem,
hvis de andre ikke havde lagt sig imellem. Sommeren efter udfordrede Gunnlaug
paa Althinget Rafn til Holmgang paa det sædvanlige Sted, Øxaraaholmen ved
Thingstedet. Rafn modtog Udfordringen, til stor Bedrøvelse for Frænderne paa
begge Sider, men Kampen ledede ikke til noget bestemt Resultat. Rafns Klinge
brast, saa at Stumpet sprang op mod Gunnlaugs Kind og gav ham en Rift. Nu
paa-stod Rafn at han havde sejret, fordi Gunnlaug var saaret, men Gunnlaug, fordi
Rafn var vaabenløs. Gunnlaug vilde begynde paa ny, men hans Fader forbød
det til hans store Ærgrelse. Og for at hindre Gjentagelsen deraf, hvormed
Gunnlaug truede, blev Dagen efter hiin Foranstaltning vedtagen, som vi ovenfor have
nævnt; det blev foreslaaet for Lagretten og bestemt som Lov, at Holmgang
herefter skulde være afskaffet; saa at altsaa Rafns og Gunnlaugs Holmgang var den
sidste, som fandt Sted paa Island (1010).
Det var imidlertid ikke den sidste Holmgang, Gunnlaug og Rafn bestode.
Rafn, der tog sig lige saa meget nær af Helgas Kulde, som Gunnlaug over at se
hende gift med en anden, red strax efter Thinget til Gilsbakke, og foreslog
Gunnlaug at begge endnu samme Sommer skulde rejse til Norge, og der gaa paa Holm
med hinanden, hvor deres Frænder ej vilde være dem til Hinder. Gunnlaug modtog
glad dette Forslag, som han fandt saare hæderligt, og saa nødigt begges Frænder
saa det, maatte de dog tillade dem at rejse. Rafn drog afsted fra Leiruvaag, kom
til Throndhjem, og forblev der, fornemmelig i Levanger, først en Vinter, siden
Sommeren efter (1011) og den følgende Vinter, uden at høre det mindste til
Gunnlaug. Denne havde ogsaa forladt Island samme Høst som Rafn, men var
ikke kommen saa tidligt af sted. Han fulgte med Hallfred Vandrædaskald, der
ikke blev rejsefærdig førend langt ud paa Høsten, og, som det sædvanligt plejede
at gaa ved slige Udfarter seent paa Aaret, man kom til Orknø, ikke til Norge.
Gunnlaug opholdt sig om Vinteren hos Sigurd Jarl, fulgte ham om Sommeren
paa Krigstog, og kom ikke til Norge førend om Høsten derefter. Han forblev
hos Erik Jarl om Vinteren, medens Rafn derimod opholdt sig paa Levanger;
dette var vel Aarsagen, hvorfor han intet hørte fra Gunnlaug, men det viser ogsaa,
hvor seent Efterretninger kom frem paa hine Tider, thi mellem Lade og Levanger
maa der dog have været temmelig hyppig Kommunikation. Dertil kom, at Erik
Jarl, som vidste, i hvilket Ærende han og Gunnlaug vare komne, strengeügen
forbød al Tvekamp mellem dem i sit Rige1. Om Vaaren hørte Gunnlaug tilfeldig-
1 Vi ville nedenfor se, hvorledes Erik før sin sidste Rejse fra Norge fik al Holmgang afskaffet i sin
Deel af Riget. Denne Tanke har saaledes allerede beskjæftiget ham, da Gunnlaug og Rafn kom til Landet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
