- Project Runeberg -  Det norske folks historie / IV /
18

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

18

ERIK JARL

dem med Østangel eller en Deel deraf1. Denne Overeenskomst (gering) mellem
Thorkell og Ædhelred har sandsynligviis lagt Grunden til det saakaldte
Thing-mannalid, eller staaende Hær, som Kongerne i England, baade de angliske og
danske, underholdt til Landets Forsvar lige indtil den nordmanniske Erobring.
Thi kun faa Aar derefter finde vi allerede Thingmannalidet omtalt med dets tvende
Vaabenpladse, Londons Borg, og Slesswick i Nottinghamshire, og med
Jomsvikingerne Heming, Thorkells Broder, og Eilif Thorgilssøn, som deres Høvdinger2.
Da vi derhos i de særegne Love, der gjaldt for Thingmændene, gjenkjende flere
af de meest charakteristiske, der i sin Tid vare gjeldende for Jomsvikingernes
Samfund, bliver det klart, at Overeenskomsten mellem Ædhelred og Thorkell
egentlig har bestaaet i, at han fremdeles som en Kondottierehøvding med
Levningerne af Jomsvikinge-Samfundet traadte over i Ædhelreds Tjeneste3. Hvad
der har forledet ham til at forlade Jomsborg, om det har været den polske Kong
Boleslavs, eller Kong Svens Erobringer, er nu vanskeligt at sige, men man kan
ane, at det har været en Følge af de Bevægelser i og ved Vendland, med hvilke
ogsaa Olaf Tryggvessøns Tog og Svoldrslaget stod i Forbindelse.
Thingmannalidet vedligeholdtes sidenefter ved Hvervning af Krigere fra forskjellige Lande,
dog meest af Nordboer eller, som det heder, af Folk, der hørte til den danske Tunge4.

Det her beskrevne Tog, saa vel som de senere Kampe, Thorkell bestod i
Ædhelreds Tjeneste, have for os en særegen Interesse, da vi af vore egne Sagaer erfare,
at Kong Olaf den hellige i sine tidligere Ynglingsaar deelt og deri. Herom ville vi
i det følgende komme til at handle nærmere. Vi erfare ellers heraf, at foruden
Jomsvikingerne selv ogsaa andre Vikinger, sandsynligviis fra alle de nordiske
Lande, have sluttet sig til Thorkells Hær.

Thorkell havde kun et Aars Tid været i Ædhelreds Tjeneste, da Kong Sven
atter landede i England. Det skal især have været Efterretningen om Thorkells
store Held og Fremgang, som lokkede ham og hans byttelystne Høvdinger did
tilbage. Da han var færdig til at drage afsted med den samlede Hær og Flaade,
bekjendtgjorde han, at han ved Magt og List vilde underkaste sig England5. Han

1 Maaske man heraf nærmest kan forklare Ulfketils Had mod Thorkell og hans Hær, som han stræbte
efter Livet, se nedenfor S. 23.

2 Jomsvikinga Saga, Cap. 50—52. Knytl. Saga, Cap. 7, 8. Olaf den hell. Saga, i Fornm. S. 5te B.
S. 156. Se ovfr. B. III. S. 90. Heming og Eilif som Thorkells Medanførere nævnes ogsaa hos Florents (ved
1009), og hans Efterfølgere.

3 Se herom ovenfor B. III. S. 97. Naar det heder i Chron. Sax., at af den samlede Flaade 45 fulgte
Thorkell, de øvrige adspredte sig, skulde man næsten tro, at Jomsvikingeflaaden ogsaa nu oprindelig
bestod af 60 Skibe.

4 Fagrskinna, Cap. 199.

5 Encom. Emmæ, S. 475, 476. Da det af den storartede Udrustning, Sven nu bragte istand, kunde
synes som om det ikke tidligere har været hans bestemte Hensigt at erobre hele England, men kun en Deel,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:43:05 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/4/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free