Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
SVEIN OG HAAKON JARLER
dommens fuldkomne Udryddelse, Sammenknytningen af Landets enkelte Dele
til et blivende Heelt og Kongestammens Befæstelse i den almindelige Opinion
som fuldkommen legitim ved Siden af den ældgamle, mægtige Lodbroke-Æt.
Det er allerede ovenfor1 berettet, at Olaf Haraldssøns Fader var Harald Grenske,
der igjen var den bekjendte Bjørn Farmands Sønnesøn, og hans Moder Aasta, en
Cap. 23, Kny ti., Cap. 15). Ottar svarte i sin Draape om Knut, taler om hans Tog hjemmefra med Jyder
og Skaaninger, om hans Strid i Lindsey og vestenfor Ouse (Knytl., Cap. 8), ved Tees og Sceorstan (Cap. 10),
ved Brentford, Assandun og Nordvik (C. 12), ved London (C. 13); men Versene ere udrevne af deres
Forbindelse, saa at det er uvist, om Ordenen er den rette. Njaals Saga lader den ovenfor (B. III. S. 399,400) omtalte
Strid paa Althinget foregaa længe efter Femterdommens Oprettelse (og følgelig efter Skaftes Tiltrædelse
af Lovsigemandsværdigheden 1003) men tillige to Vintre før Briansslaget, hvorved det altsaa er tydeligt,
at denne Saga ej har henført Briansslaget til 1004; den lader Flose efter Slaget drage til Rom, komme
tilbage til Norge om Høsten, og tilbringe Vintren efter, altsaa 1014—1015, hos Erik Jarl, der ved hans
Afrejse om Vaaren gav ham gode Gaver (Njaals Saga, Cap. 159); altsaa var Erik da endnu ej afrejst til
England.
Hvorfra, og naar, hiin Forvirring i Tidsregningen er opstaaet, der har gjort sig saa gjeldende i de fleste
Sagaer, kan maaske nogenledes eftervises. Den maa være yngre end Njaals Saga, og rimeligviis er den vel
allerede tildeels at tilskrive Are. Adam af Bremen (II. 51) siger at Knut i 3 Aar bekæmpede England;
maaske dette, der paa en vis Maade er rigtigt, naar man kun regner Aarene 1014, 1015, 1016, har bevæget
vore Chronologer til at antage, at Knut ej bekrigede England førend 3 Aar efter Svens Død. Men Henførelsen
af denne til 1008 er upaatvivlelig kommen ved Misforstaaelser af enkelte, af Skaldene opbevarede
Begivenheder i Olafs Liv. At Olaf deeltog i Slaget paa Ringmarahede og Belejringen af Canterbury have vi seet
Ottar og Sighvat udtrykkeligt angive. Men den egentlige Anfører i disse Slag var Thorkell den høje, til
hvem altsaa Olaf, som ung og mindre berømt, har sluttet sig. At han sluttede sig til ham, siges ogsaa
udtrykkeligt i den legendariske Olaf den helliges Saga, Cap. 9, 17, og i Flatøbogen (Fornm. Sögur. V. 155,
156), og fra den første er det og kommet ind hos Snorre, Cap. 9. At Olaf kæmpede i Thorkells Skare, er
altsaa vist, kun have Skaldene, som sædvanligt, ladet ham spille en altfor fremtrædende Rolle. Da
Thorkell understøttede Ædhelred efter Svens Død 1014, kan man vel sige at ogsaa Olaf bidrog til at skaffe denne
Riget igjen, kun at dette senere er urigtigt henført til Aarene 1009—1012. Men da nu Thorkell virkelig ankom
1009, og følgelig Olaf med ham, har denne Omstændighed maaske forledet Sagaskriverne til at lade Svens
Død indtreffe før, altsaa 1008 eller 1009. Der var imidlertid, hvad man af den legendariske Olafs Saga,
Flatøbogen og Hist. Norv. kan se, ogsaa et Sagn om at Olaf skulde have været i Forbund med Knut, hvilket
rimeligviis deels grunder sig paa Mag. Adams urigtige Angivelser II. 49, deels, som det nedenfor skal vises,
paa den Omstændighed, at Olaf virkelig en kort Stund opholdt sig i England samtidigt med Knut. De,
som troede herpaa, have maaske forvexlet Thorkell med Knut, derved fik de Knut til England 1008 eller
1009, og maatte følgelig rykke Svens Død tilbage til 1005 eller 1006; dette er altsaa Grunden, hvorfor disse
Aar findes i den leg. Saga, og Flatø-Annalerne. Muligt ogsaa at en urigtig Læsemaade af 29 (xxix)
istedetfor 24 (xxiv) om Knuts Regjeringsaar, regnede tilbage fra 1035, har udøvet nogen Virkning. Den
legendariske Olaf den helliges Saga er endog gaaet saa vidt, at lade Olaf, der ved sin Ankomst til England skulde
være 13—14 Aar, fødes 992 eller 993. Der er ogsaa andre Omstændigheder, hvoraf de kunde tage fejl.
Thorkell den høje drog, som Eneom. Emmæ. siger, til England 1009 for at hevne sin Broder, denne Broder
nævnes ej, men det maa, som vi have seet, være Sigvalde. Anden Gang (1015) drog han til England med
Knut, tildeels for at hevne sin anden Broder Herning, der imidlertid var dræbt (se ovenfor S. 23). Disse
to Herjetog have enkelte Sagaer aabenbart forvexlet, fornemmelig den leg. Olafs Saga, (Cap. 9) og
Flatøbogen, der lade Thorkell stride i Forening med Knut og Olaf for at hevne Heming; med andre Ord,
Thorkells Krig 1009—12 og Knuts 1015—16 slaaes sammen. Thorkell tilligemed Olaf forsvarede London 1013;
Knut belejrede det siden 1016; disse Begivenheder ere og forvexlede, da de nærmere Omstændigheder,
Chron. Sax. angiver ved den sidste Belejring, i Olaf den hell. Saga umiskjendeligt henføres til hiint For-
1 Se ovf. B. III. S. 115.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
