Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OLAF HARALDSSØNS FØDSEL OG UNGDOM
35
Datter af den anseede Oplænding Gudbrand Kula. Harald Grenske, der, trods hvad
der berettes i Sagaerne, som lade den Glands, der siden omsvævede Sønnen, ogsaa
straale tilbage paa ham, neppe kan have været nogen mægtig Vasalkonge, men
alene en Godsejer med Kongenavn — hvis han ikke netop kort før sin Død fik
Forleninger i det vestlige Viken af Erik Sejrsæl — var, som vi have seet, bleven
svar, medens derimod den legendariske henfører den til Knuts Angreb, og Flatøbogen, der ogsaa benytter
denne, baade veed at fortælle om Olafs Forsvar og Knuts senere Angreb omtrent paa samme Maade. Men
derved tabes 3 Aar, (nemlig 1013—1016), netop Forskjellen mellem den rette og urette Tid for Knuts Tog,
ligesom man ved hiin Beregning taber 6 Aar, netop Differentsen mellem Svens rigtige Dødsaar 1014 og det
urigtige 1008. Erik Jarl stred ved Ringmarahede 1016, og Thorkell 1010, disse Slag ere vistnok ogsaa
for-vexlede, da man vidste, at Erik, Thorkell og Knut engang kæmpede i Fællesskab: dette giver ligeledes
et Tab af 6 Aar. Man havde et under Londons lange Belejring 1016 af de saakaldte liösmenn, rimeligviis
Thorkells Mænd, digtet Kvad om de ved den Lejlighed forefaldne Bedrifter, hvori baade Thorkells, Knuts
og Ulfkells Navne forekomme; dette er senere urigtigt henført til Olaf, se den leg. Olafs Saga, Cap. 11,
Fornm. S. V. 227, jvfr. Knytl. Saga, Cap. 14, hvor liösmenn udtrykkelig nævnes som Ophavsmændene.
Man har endog mistydet Udtrykket «hinn er gætir grjötvarrar fyrir noröan Staö» (den som gjæter
Steen-Randen nordenfor Stad) som om det gik paa Olaf, og deraf lavet en Historie om en Steinvar nordenfor
Stad, som Kongen skal have elsket (Fornm. S. V. 226): lige saa vel kan det henføres til Erik Jarl som til
Olaf, og forklares allersimplest ved «en Steenskandse nordenfor Staden». Der er saaledes en Mængde
samvirkende Aarsager til denne Forvirring, og der dannede sig tvende Klasser af urigtige Beretninger, den
ene, der lod Olaf hjælpe Ædhelred, uden videre at forene sig med Knut; dette er den sædvanlige, og den
henfører derfor hans Død til 1008 eller 9, samt Knuts Ankomst til 1012; den anden, der lader Olaf forene
sig med Knut; den bringer derfor Knut til England 1009 og lader følgelig Sven dø 1005 eller 6. Flatøbogen
sammenblander begge og bliver derved dobbelt urimelig. Det er klart, at naar man paa denne Maade tabte
6 Aar, (1008—1014), hvilke man dog ved hine Kunster, (nemlig især ved at antage Knuts Hjemme-Ophold
til 3 Aar) fik reduceret til 3, maatte man komme i stor Forlegenhed med at faa Aarene til at strække til.
Olaf skulde være Konge 15 Aar, her vandt man et Aar ved at regne de 15 efter Nesjeslaget; men endda
kunde man ej faa Erik Jarl, hvad der virkelig var Tilfældet, til at forlade Norge 1015: man havde tabt
3 Aar og maatte følgelig lade ham drage afsted 1012. Tilsidst fik man ud, at hans Broder Svein og hans
Søn Haakon herskede i 2 Aar efter hans Bortrejse og indtil Olaf kom (1012—1014). Denne Tidsregning,
der ogsaa findes i Æredigtet til Jon Loftssøn (Fornm. Sögur. X. S. 425, 426) gaar igjennem flere andre
Sagaer, navnlig Grettes Saga. I Virkeligheden var Svein kun een Vinter i Norge efter Eriks Bortrejse. At
Knytis. gjør Knut til kvm 10 Aar gammel ved Faderens Død er saa meget urimeligere, som den selv rigtigt
udgiver ham for en Søn af Gunnhild, med hvem Sven Tjugeskegg var gift førend han egtede Sigrid 998.
Det er ovenfor (B. III. S. 113) vist, at Knuts Fødsel neppe lader sig henføre til noget andet Aar end 987
eller 988, og at han saaledes ved Faderens Død var 26 eller 27 Aar gammel.
Den sædvanlige Angivelse om Olafs Alder, at han ved sin Død (1030) var 35 Aar gammel, og følgelig
fød 995, synes rigtig. At han, da han drog i Viking, var 12 Aar gammel, stemmer baade med, hvad vi erfare
om andre højbyrdige Ynglingers tidlige Krigstog, og er tillige en af de øvrige Kombinationer uafhængig
Angivelse, som Sagaskriverne derfor maa have fundet i ældre Kilder. Da vi heller ikke i det Hele taget
kunne betvivle Rigtigheden af hvad der opgives om hans første Vikingetog, der vel har medtaget i det
mindste eet, maaske to Aar, førend han kom til England med Thorkell 1009, saa faa vi virkelig heraf ud,
at han maa være fød omkring 995. Dette Aar bliver altsaa sikkert, saa vel som at han opholdt sig i England
med Thorkell i nogle Aar, lige til 1013, at han derpaa herjede paa Frankrigs Kyster, og opholdt sig i Rouen
indtil 1015, at han kom til Norge om Høsten 1015, og døde 1030. Om Fordelingen af Begivenhederne under
Olafs Regjering, saa vel som de nærmere Omstændigheder ved de enkelte Aar-Angivelser, vil der nedenfor,
paa sine Steder blive talt.
Aarsagen til Briansslagets urigtige Forflyttelse 10 Aar tilbage, er det nu neppe muligt at paa vise.
Man skulde næsten tænke paa en Fejllæsning af mxiv som miv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
