Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OLAF HARALDSSØNS FØDSEL OG UNGDOM
37
Ikke længe efter Haralds Død egtede Aasta den forhen omtalte Sigurd Syr,
Halfdans Søn og Sigurd Rises Sønnesøn. At Lendermanden Gissur Gudbrandssøn,
eller, som det ogsaa etsteds heder, Gudbrand af Dalene, skulde have bejlet til
hende, men faaet Afslag, er vel i og for sig ikke usandsynligt; derimod er det en
Umulighed, hvad der og tilføjes, at Olaf, fem eller sex Aar gammel, skal være
bleven raadspurgt af sin Moder, og have erklæret sig for Sigurd1. Sigurd kaldes Konge
paa Ringerike, men udøvede, som vi ovenfor have antydet (B. III. S. 262), neppe
nogen Regjeringsmyndighed: han beskrives som en meget forstandig Mand, anseet
og rig, men kun lidet ærgjerrig, derimod fredsommelig og stille, en god Huusholder,
der selv saa til med Agre og Eng og sin hele Gaardsdrift; saa vel som til sine talrige
Smede og øvrige Arbejdere. Han optræder saaledes virkelig mere som en rig
Godsejer, end som regjerende Herre; dog var han lige saa berettiget til Tronen
som nogen anden Ætling af Harald Haarfagre, og vi ville siden se, hvorledes hans
Æt kom i endelig Besiddelse af den2.
Olaf opfostredes hos Sigurd. Da han var i sit tredie Aar, kom Olaf Tryggvessøn
paa sit Besøg i Viken 997—998 ogsaa til Ringerike, som han christnede, ved
hvilken Lejlighed Sigurd Syr, saaledes som vi ovenfor have berettet, gjorde et
Gilde for ham, og blev christnet med sit hele Huus, hvoriblandt Olaf, til hvilken
Kong Olaf Tryggvessøn selv skal have staaet Fadder, medens Rane, der allerede
Haakonssøn endnu ikke flygtet. Men da, som vi have seet, Olafs Fødselsaar upaatvivlelig er 995; da tillige
Angivelsen for Jomsvikingeslaget vakler mellem 994 og 995; da Harald neppe vovede at fri til Sigrid saa
længe Erik Sejrsæl levede, og da Haakon Jarls og Harald Grenskes Død ej staa i saadan Forbindelse med
hinanden, at hiin nødvendigviis maa antages at have fundet Sted før denne, falder ogsaa Haralds Død
i 995, og det bliver derfor i sig selv meget rimeligt, at Rane ved Hjemkomsten fra Sverige kunde finde
Svein Jarl i Begreb med at flygte. De paalideligere Sagaers Beretning, at Rane havde ledsaget Harald
paa Toget til Sverige, og bragte Efterretningen om hans Død hjem, bliver derfor sandsynligere, end den
legendariske Sagas og Flatøbogens, ifølge hvilken han synes at have været hjemme den hele Tid, ja endog
(Flatøbogens Udsagn Fornm. S. X. S. 212) at have boet tæt ved Geirstad. Derimod er igjen den leg. Sagas
Fortælling, at Aasta allerede før Haralds Afrejse som forskudt var dragen hjem til sin Fader, og at Rane
ved Tilbagekomsten fandt hende i Begreb med at føde, sandsynligere end den anden. Tingenes Gang synes
at have været den, at Harald før sin sidste Udfart forskød Aasta, som drog hjem til sin Fader, at Rane
paa Tilbagevejen landede ved Skiringssal, traf her Svein Haakonssøn, aabnede i Forening med ham Olaf
Geirstada-Alfs Høj, og bragte Klenodierne til Aasta, der paa samme Tid fødte Olaf. Sigrid Storraades
ovenfor (B. III. S. 116, Note 3) meddeelte Udsagn om Olafs Fødsel er naturligviis en senere Opdigtelse.
Om Olaf Geirstada-Alf se ovf. B. II. S. 40. Allerede han kaldes stundom Olaf digre eller Digrbein (fordi
han døde af Fodverk) hvilket Navn ogsaa gik over paa Harald Haarfagres Søn Olaf, Tryggves Fader, se
Fagrskinna, Cap. 20, 24, 68.
1 Se ovf. B. III. S. 262; Olaf d. heil. Saga, Cap. 19;dennenævner Gissur, og lader Olaf være 6 Aar gammel;
den legend. Saga Cap. 6 nævner derimod Gudbrand, og lader Olaf være 5 Aar gammel. Det maa vel merkes,
at den ældste bekjendte Afskrift af Olaf d. heil. Saga, saa vel som Snorre, udelader denne Fortælling.
2 Olaf d. heil. Saga, Cap. 18, jvfr. Cap. 47. Snorre, Cap. 2 jvfr. Cap. 31. Det maa være Sigurds Lyst
til Agerdyrkningen, der har skaffet ham det vistnok haanlige Tilnavn syr, Sviin (d. e. den som roder i
Jorden). Jvfr. Har. Haardr. Saga, Cap. 110.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
