Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OLAF HARALDSSØNS FØDSEL OG UNGDOM
39
vise dig Ærender, og din Moder giver dig nok ogsaa Medhold heri; tydeligt
eidet, at du er langt overmodigere end jeg». Olaf svarede kun lidet dertil, men lo
og gik bort. Sigurd skal heller ikke oftere have anmodet ham om slige Sysler1.
En anden Gang skal Sigurd have overdraget ham at indbyde Fremmede til et
Gilde, og give de nødvendige Befalinger med Hensyn til Bevertningen. Olaf lod
indbyde dobbelt saa mange, som Sigurd havde sagt, og lod den hele Besætning
af Kvæg paa Gaarden slagte. Sigurd sagde at det skulde være den sidste Gang,
han overdrog ham et saadant Hverv, og at det var snart gjort, paa den Maade
at sætte sit Løsøre overstyr. Men Olaf sagde kun at der var Forskjel paa en Konge
og en Kotbonde2.
Da Olaf var 12 Aar gammel, vilde han, som højbyrdige Ynglinger plejede,
drage i Viking. Han talte først til sin Moder derom, og hun bad sin Mand at skaffe
ham de nødvendige Folk og Skibe. Sigurd skal have indvendt, at Olaf da
rimeligviis vilde komme til Vinteren og lægge sig fore der med alle sine Folk. Aasta
beklagede at det skulde være saa vanskeligt at forlige Olafs retmæssige Krav
med Sigurds Paaholdenhed. Dog blev det omsider saaledes, at Sigurd skaffede
ham to fuldt udrustede Skibe3. I Betragtning af hans Ungdom lod Aasta den
erfarne Rane, der ofte havde været i Viking, følge med som den egentlige Anfører,
medens Besætningen efter gammel Skik og Brug, naar kongebaarne Høvdinger
droge i Viking, gav Olaf Kongenavn, uagtet han intet Land havde at raade for.
Ved Afrejsen skal han have sagt til Sigurd Syr, at han nu vilde give ham tilbørlig
Frist til at skaffe sig Køer nok, thi naar han kom tilbage, skulde han ej komme
med faa Mænd. Olaf styrede først sydefter gjennem Danmark4 til Østersøen, og
kom ud paa Høsten til Svithjod, hvor han herjede paa Kysterne, for, som det
siges, at tage Hevn for sin Faders Drab. Her bestod han den første Kamp, idet
han overvandt nogle Vikinger ved det saakaldte Sotaskær i den svenske
Skærgaard og tillige herjede Svithjods Kyster5. Der fortælles nu om et temmelig
1 Olaf Tr. Saga, Cap. 20. Snorre, Cap. 2. Den leg. Saga, Cap. 7. Olaf d. heil. Saga, Cap. 21 (yngre
Afskrift) tilføjer et Vers, Olaf digtede om en Halldor Rannveigssøn fra Sogn, der paa en Jagtfart faldt
af Hesten, og som til Gjengjeld kvad en Vise om Olaf, hvori han hentyder til Begivenheden med Bukken.
Olafs Svar til Sigurd nævnes kun i den legend. Saga.
2 Olaf d. heil. Saga (yngre Afskr.) Cap. 24.
3 Den legendariske Saga og Flatøbogen. Skibenes Antal nævnes ej andensteds.
4 Dette bevidnes af Ottar svarte i et Vers, meddeelt i Olaf den helliges Saga, Cap. 26, Snorre, Cap. 4.
8 Den leg. Olafssaga, Cap. 8 lægger dette Sotaskær ved Viken, og siger at det fik sit Navn efter Vikingen
Sote, der anførte den Vikingeflaade, med hvilken Olaf stred. Olaf den helliges Saga, Cap. 26, Snorre, Cap. 5,
siger dog udtrykkeligt, at det laa <<i Sviaskærene», og der anføres Vers af Ottar, hvoraf det fremgaar at
Olaf allerede da var kommen i Østersøen og havde begyndt at herje Svithjods Nes; et andet Vers af Sighvat
nævner at han kæmpede «østenfor» Sotaskær. Da nu Benævnelsen Sotaskær vist er temmelig gammel,
meget ældre end Olafs Tid, synes det rimeligst, at Vikingen Sote ved denne Lejlighed kun er fremmanet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
