Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
SVEIN OG HAAKON JARLER
æventyrligt Tog, han skulde have foretaget ind i Mælaren. Han herjede, siges
der, paa begge Sider og lagde til ved gamle Sigtuna, hvor Sviarne endnu et Par
hundrede Aar derefter paastode at man kunde se de Steendynger, hvormed han
lod sine Bryggesporder understøtte. Da Høsten kom, skal han have erfaret, at
Kong Olaf svenske samlede en Hær, og havde ladet Stoksund, Mælarens eneste
Udløb, spærre ved Jernkjeder og bevogte af Stridsmænd, for at hans Skibe ej
skulde komme ud, men fryse inde. Da Olaf Haraldsson forgjæves havde søgt
at komme ud af Stoksund, hvor der desuden var et Kastell paa den vestlige Side,
medens Olaf svenske selv laa med sin Flaade udenfor paa den østlige, skal han
have ladet Agna-Feten, eller det låve Ejd eller Halvø søndenfor Stoksundet
gjen-nemgrave; og da det just var Flomtid, skal Vandet have udvidet Kenden
saaledes, at Olaf, benyttende sig af Strømmen og den gunstige Vind, kom i god
Behold ud derigjennem med sine Skibe1. Dette af Kong Olaf gravede nye Sund,
tillægges der, kaldtes siden Kongssund; det er den nuværende saakaldte Søder
-strøm, medens Stoksund, efter hvilken Stockholm har sit Navn, nu kaldes
Norr-strøm. Fortællingen, der ej bestyrkes ved noget anført samtidigt Skalde vers,
har liden Sandsynlighed, og maa visselig grunde sig paa et Sagn, opstaaet i Sverige
efter at Olafs Hellighed ogsaa der var bleven anerkjendt og Tilbøjeligheden til
at paa vise Mindesmerker om hans Virksomhed almindelig2. Det synes neppe muligt,
at Olaf i al Stilhed kunde have gravet en Kanal, naar en heel svensk Hær laa
lige i Nærheden for at passe paa ham, og om han end slåp ud, maatte han dog
desuagtet være kommen lige ind i den store svenske Flaade, der bevogtede
Udløbet. Der gives ogsaa en, som det lader, ældre Fremstilling af Begivenheden,
hvorved den bliver til et fuldstændigt Mirakel: Olaf overvintrer i Mælaren, men
hindrer sine Skibe fra at fryse inde ved at brænde store Baal rundt om dem; den
svenske Konge kommer med en stor Hær, der allevegne omgiver Søen saa tykt
som om det var en Skov, medens ogsaa de svenske Skibe ligge i stor Mængde i
den med Pæle spærrede Oos; men Olaf sejler med staaende Bør mod Agna-Feten,
falder paa Knæ og ser i sin hule Haand; i dette Øjeblik revner Ejdet, saa at en
Mængde af Sviakongens Folk, som der stode opstillede, falde i Vandet og drukne,
af den legendariske Sagas Forfatter efter Skærets Navn, ligesom overhoved Sote næsten synes at være
et staaende Navn for mange Vikinger. Fra den leg. Saga er Navnet da vel kommet over i den historiske.
Den legend. Saga og Flatøbogen har derhos en heel Fortælling om Olafs Kamp med Sote, der naturligviis
maa ansees som opdigtet; ogsaa her gribes Anledningen til at faa et Mirakel istand, idet Olaf, som det heder,
lægger sine to Skibe mellem to Brændinger (Boder), der ej skadede ham. Sote, siges der, blev fangen med
alle sine Mænd, men sluttede siden Forbund med Olaf og fulgte ham.
1 Olaf den helliges Saga, Cap. 26, Snorre, Cap. 6.
2 At Sviarne have haft et Lokalsagn herom, sees nemlig af Sagaens udtrykkelige Ord, at man kunde
paavise Bryggestøtterne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
