Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OLAF HARALDSSØNS VIKINGETOG
43
Jyllands-Siden, er sandsynligviis det frisiske Suderwyck paa Øen Pelworm, der
nu tildeels er undergaaet ved Oversvømmelser. Derfra, heder det, sejlede Olaf
syd til Frisland; egentlig var han nu allerede kommen til Frisland, og fulgte kun,
fremdeles, som man maa antage, i Følge med Thorkell, den frisiske Kyst, indtil
Kinnlimasiden eller den hollandske Kyststrækning. Her gjorde Olaf, maaske og
Thorkell, Landgang; en Skare frisiske Ryttere kom imod dem og gav sig i Kamp
med dem, men blev slagen1. Hvorledes Thorkell, og strax efter de to andre
Joms-vikingehøvdinger Heming og Eilif landede i England, og nu i tre Aar herjede
vidt og bredt, er ovenfor omtalt. At Olaf deelt og i disse Foretagender, sees deraf,
at Skaldene udtrykkelig lade ham kæmpe mod Ulfketil Snilling paa
Ringmara-hede, altsaa i Slaget den 5te Mai 1010, og ligeledes være med i Bestormelsen af
Canterbury 10122; men i øvrigt er Sagaernes Fortælling om Vigtigheden af den
Rolle, Olaf herved spillede, aldeles overdreven, ligesom og de Skaldekvad, der
anføres til Bekræftelse deraf, øjensynligen ere udrevne af deres indbyrdes
Forbindelse. Muligt ogsaa, at Skaldene selv, fornemmelig Sighvat, om hvilken vi
Norv. bliver følgelig meget sandsynlig: den tør kanske endog nærmere forklare det Venskab, hvori Olaf
senere findes staaende med Storfyrst Jaroslav, som, ifølge Nestor, i det mindste i 1011, og rimeligviis allerede
tidligere, beherskede Novgorod. Angivelsen er i sig selv saa rimelig, at man ingen Grund har til at forkaste
den, lige saa lidet som den anden, at Olaf ved sin første Udfart hjemmefra var 12 Aar gammel. At enkelte
Sagaer siden have forvexlet Thorkells Tog 1009 med hans andet eller rettere Knuts 1015, og følgelig ladet
Olaf slutte Forbund med Knut, ej med Thorkell, er ovenfor omtalt; den første Oprindelse dertil lader sig
maaske paa vise i Hist. Norv. fol. 11b, hvor der siges at Olaf, ankommen fra Østerveg til Danmark, paa
Sven Tjugeskeggs Anmodning fulgte ham og hans Søn Knut til England. Dette støtter sig nemlig
aabenbart til Adam af Bremen II. 49, hvor det heder at Sven drog til England med sin Søn Knut og Olaf,
Cra-cabbens Søn, ved hvilken han, som af det flg. sees, mener Olaf den hellige. -— Den leg. Saga lader Olaf
opsøge Thorkell i England, hvilket naturligviis maa være urigtigt, eftersom Thorkell da endnu ej var kommen
til England. Men som en Følge deraf henfører den og Sudrvik til England. Suderwyck paa Pelworm i det
frisiske Eiderdelta findes paa Langebeks Kart i Ser. rer. Dan. VII. Et Søndervig findes og ved
Ring-kjøbingfjorden paa Jyllands Kyst, men da dette ej kan siges at ligge «Syd for Jyllandssiden», er det
rimeligst at hiint er meent. Sighvat nævner udtrykkelig Striden i Finland som Olafs 3die, i Sudrvik som
hans 4de og ved Kinnlimasida som hans 5te Strid.
1 Olaf den helliges Saga, Cap. 30, Snorre, Cap. 10. Kinnlimasida, saaledes benævnt efter Kennemarland
(se ovf. B. II. S. 64), kaldtes, som det synes, hele den hollandske Kyst. Sandsynligviis er dette det samme Tog,
hvortil den i Begyndelsen af det Ilte Aarhundrede levende «Alpertus Monachus» fortæller i sin Bog de
diversitate temporum, hvor han beretter: Piratæ ex diversis insulis Oceani cum magna multitudine navium
emersi, per flumen Meriwido usque ad portum Tyle pervenerunt, &c. ligeledes omtaler han et Angreb i
det følgende Aar, paa Bredderne af Leck. Disse Angreb henføres i Bouquet, Rer. Gall. Ser. X. 138, til
1009 og 1010; men alt hvad man af Texten kan se, er at de skede kort efter 1005.
2 Se ovenfor S. 15—17. Olaf den helliges Saga, Cap. 32, Snorre, Cap. 13. Naar der sidenefter (Cap. 33,
Snorre, Cap. 14) anføres et Vers af Ottar svarte, hvor det i almindelige Udtryk heder, at Englænderne ej
kunde staa sig mod Olaf, samt at han aftvang dem Tribut, maa man nærmest tænke paa Thorkells og følgelig
Olafs første Ophold og Tog i Landet, se ovf. S. 15. Man behøver ikke bedre Beviis paa, at Versene af Ottars
og Sighvats Kvad ere revne ud af deres rette Orden og aldeles kastede om hinanden, end at Ottars Vers,
hvori han omtaler Ædhelreds Gjenindsættelse i Riget efter Svens Død, nævnes før Slaget paa
Ringmara-hede o. s. v.
4 — Munch: Det norske Folks Historie. IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
