Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OLAF HARALDSSØNS VIKINGETOG
45
kamp. Maaske han har haft en Træfning med Kong Svens Krigere, efter at denne
i Juli 1013 var landet i England. Da Sven sidenefter belejrede London, og Ædhelred
ved Thorkells Hjelp forsvarede den, har rimeligviis ogsaa Olaf været tilstede.
Begivenheden fremstilles sædvanligviis, som om det var Ædhelred og Olaf, der
belejrede Staden; hvorledes maaske nogen Sandhed ligger til Grund for denne
Beretning, er ovenfor viist. Olaf drog siden, fortælles der, syd over Søen altsaa
til Frankrige, og gjorde her Landgang paa forskjellige Steder. Han har
sandsynlig-viis ledsaget Ædhelred paa hans Flugt over til Nordmandie i Slutningen af 1013,
og kan derfra vistnok allerede nu have gjort et foreløbigt Tog til Frankrigs
Vestkyst; da vi imidlertid med Bestemthed erfare, at han «kom til Landet» og hjalp
til at skaffe Ædhelred hans Land tilbage efter Svens Død1, med andre Ord at
han ledsagede Ædhelred tilbage til England, er det dog ikke sandsynligt, at han
i den korte Tid, Ædhelred opholdt sig i Nordmandie, nemlig fra Midvinter til
Faste, skulde være dragen ud paa egen Haand. «Det var», siger Sighvat, «et
haardt Sammenstød, da Olaf førte Eadmunds Ætling til sit Fredland, hvor
han tidligere havde hersket». Dette «haarde Sammenstød» har maaske været
Striden i Lindsey. Paa denne Tid var det, at Thorkell og hans Friskarer begyndte
at blive forhadte i England, og sandsynligviis var det ogsaa først da, at Olaf
forlod England og tiltraadte et længere Tog til Kysterne af Frankrige. Hans
tiende Kamp, siger Sighvat, var i Ringsfjorden, hvor han nedbrød et Bol eller
Forsvarssted, hvor en Deel Vikinger havde forskandset sig paa Højderne. Hvor
dette Ringsfjord er at søge, vides ikke; man har antaget Bugten ved Avranches
mellem Halvøen la Hague og Bretagne, uden dog at kunne anføre fuldstændige
Beviser derfor2. Fra Ringsfjord drog han til en anden Havn, som Sighvat kalder
Grislepolle, hvor han, som det hed, stred med Vikinger udenfor Villjams By3.
Merkeligt er det dog ellers, at der og staar at Olaf «gav Englænderne røde Pander»; altsaa skulde det synes
som om han her stred mod Englænderne. Ved Nyjamoda har man tænkt paa Newport ved Wight, hvilket
ej bliver saa usandsynligt, naar man har for Øje, at Ædhelred fra London flygtede til Wight og derfra til
Nordmandie, og at Olaf efter al Sandsynlighed ledsagede ham paa denne Fart. Dog maatte Olaf i saa Fald
have bestaaet denne Kamp, efter at han havde udholdt Belejringen i London, ikke før.
1 Se Ottar svartes Vers i Olaf den helliges Saga, Cap. 31, Snorre, Cap. 12, Knytl. Saga, Cap. 7,
Fagr-skinna, Cap. 86.
2 Denne Bugt er nemlig for stor til at man godt kan tænke sig at vore Forfædre have betragtet den
som en Fjord. Udtrykket «paa Højderne» (å höli, å hölunum) har man villet forklare ved Kastellet Mont
St. Michel, der tilligemed det tilhørende Kloster ligger eller laa paa en Dobbeltklippe i Søen (Tumba og
Tumbella) hvorfor det kaldtes ad duas tumbas. Det nævnes i den tidligere, ovenfor (B. III. S. 225)
omtalte Krig mellem Ædhelred og Richard I af Nordmandie, se Villjam af Jumiéges, V. 4. At Olaf ellers var
inde i denne Bugt, sees af Fortællingen om hans Angreb paa Dol, se nedenfor S. 48.
3 Den legendariske Saga, Cap. 13 fortæller her, at Olaf fangede Villjam Jarl med hans Mænd m. m.
Dette siger dog ikke Kvadet, der kun melder, at Olaf stred udenfor Villjams By. Om Villjam se nedenfor
S. 48.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
