Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
SVEIN OG HAAKON JARLER
Dernæst, fortsættes der, holdt han sit tolvte Slag vester i Fetlafjorden1, hvorfra
han drog syd til Seljevolle, og indtog her den gamle Gunnvaldsborg, ved hvilken
Lejlighed han fangede en Jarl ved Navn Geirfinn, der maatte betale en Løsepenge
af 12000 Guldskillinger2. Der fortælles nu ogsaa om en Kamp, han skulde have
bestaaet i en Aa, kaldet Karlsaa, hvilken Beretning dog er fuld af
Æventyrlig-heder, ligesom den heller ikke bestyrkes ved noget som helst Kvad. Lige saa
lidet findes der i Kvadene noget om, hvad Sagaerne dernæst fortælle, at han i
Karlsaa ventede paa Bør for at drage til Njørvasund eller Strædet ved Gibraltar,
men at han i Drømme havde et Syn, der bød ham at vende tilbage til sit
Fædreland, over hvilket han skulde, herske evindeligen3. Da de Brudstykker af Ottars
1 Her tilføjer den leg. Saga ogsaa en Deel nærmere Omstændigheder, som neppe kunne andet end
være opdigtede. Navnlig fortæller den om, hvorledes Olaf een Gang alene gik op i Landet, og kom tilbage,
drivende en heel Hob Fanger foran sig, hvilke paastode at en heel Hær af Riddere var kommen Olaf til
Hjelp og havde bundet dem, men strax efter var forsvunden. Ogsaa Flatøbogen har optaget det; men det
findes ej i det ældste Hdsk. af Olaf den heil. Saga, ligesaa lidt som hos Snorre.
2 Herom indeholder Sighvats Kvad intet andet end at Geirfinn blev fangen i Gunnvaldsborg. Det er
Sagaerne, der tilføje Løskjøbelsen; den hele Udtryksmaade er her saa lig den, som den legend. Saga kort
ovenfor anvender om Jarlen Villjam, at begge Beretninger næsten skulde antages at have fælles Oprindelse.
For øvrigt lægger den legend. Saga Gunnvaldsborg paa et andet Sted end Seljepolle. «Derfra» (nemlig
Seljepolle), heder det, «drog han til det vestre Frankland til Gunnvaldsborg», o. s. v.
3 Det ældste Hdsk. af Olaf den helliges Saga (Cap. 34, 35) saa vel som Snorre Cap. 16, 17 og
Fagr-skinna, omtale Kampen ved Karlsaa alene i Forbigaaende, de sige kun at Olaf herjede der. Den legendariske
Saga, Cap. 14 fortæller derimod vidtløftigt, at han drog syd til Karlsaa, herjede paa begge Sider af Aaen,
og stred med de hedenske Folk; men at der udenfor Aaen laa en uhyre Margyg eller Havfrue, til hvilken
Indbyggerne blotede og som var dem til det største Forsvar; denne skulde og have ødelagt et Skib for Olaf,
der da havde fem Skibe, men Olaf skal have kastet et Spyd mod hende og gjennemboret hende; nogle,
heder det, sige at Olaf først hug den ene Haand af hende og skød hende siden. Fortællingen er ogsaa optagen
i de yngre Afskrifter af Olaf den helliges Saga, Cap. 85, der og tilføjer en Fabel om et uhyre Vildsviin, der
angreb Olaf, som dræbte det ved at hugge Trynet af det, o. s. v. (Cap. 36), men hvilken Fortælling den
legendariske Saga meddeler paa et andet Sted, og uden at angive nogen bestemt Lokalitet (Cap. 18).
Æventyret er end mere udsmykket i Flatøbogen (Fornm. S. V. S. 162), der kalder dette Olafs 14de Landgang,
og lader Kongen hugge Hænderne af Margygen. Paa begge Steder heder det, at Kongen efter at have dræbt
Vildsvinet forandrede sit Sverd Bæsings Navn til Hneite (Hneitir), fordi det overgik (hneitti) alle andre
Sverd. Uagtet de historiske Sagaer udelade det overnaturlige, er det dog tydeligt, at de ej have haft nogen
anden Beretning for Øje, deels fordi de alle strax efter fortælle at Olaf, medens han laa i Karlsaa, vilde til
Njørvasund og havde hiin Drøm, der bød ham vende tilbage, deels fordi Fagrsk. Cap. 86 endog har det
charakteristiske, «at Olaf herjede paa begge Sider af Aaen». Det Hele viser sig saa aabenbart som et Æventyr,
at man, da ogsaa Skaldene tie derom, aldeles maa lade det bortfalde. Hvad der fremdeles gjør det
mistænkeligt, er at endog den legendariske Saga, der meddeler det, dog hverken giver Kampen i Seljepolle
eller den i Karlsaa noget Tal, men kalder Striden ved Varrande Olafs 13de Kamp. Og man bør endelig merke,
at saa vel den legend. S. Cap. 15, 16, som Flatøb. i umiddelbar Forbindelse hermed har Olafs Tog til Sverige,
Overvintren i Mælaren og underfulde Redning derfra, hvorpaa Olaf (Cap. 17) atter gaar til England, vil
til Njørvasund, og kommer til Poitou. Thi denne Anordning, hvor forvirret den end er, synes dog at have
været den oprindelige i Bearbejdelsen af Olafs Bedrifter, da man først derved faar ud, hvad ogsaa den
historiske Saga beretter, at han tilbragte «to Somre og en Vinter» paa dette Tog. Den hist. S. har sløjfet,
eller rettere paa et rimeligere Sted indsat Mælarhistorien, uden dog, hvad der da ogsaa burde ske, at sløjfe
den Vinter, der skulde have medgaaet paa Toget. Olafs hele Expedition reducerer sig saaledes i Virkelig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
