Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
SVEIN OG HAAKON JARLER
og styrtede med Rytterne, der paa den Maade bleve et let Offer for Hedningernes
Sverd, saa at alene faa undkom. Vikingerne droge nu op mod Slottet Dol, belejrede,
indtoge og brændte det, og dræbte Besætningen, Høvedsmanden Salomo iberegnet.
Derpaa satte de Sejl til, vendte tilbage til Seinen, og droge opad denne til Rouen,
hvor Hertug Richard modtog dem glad og viste dem stor Ære. Da Kong Robert
af Frankrige hørte at Hedningerne havde gjort saa megen Skade i Bretagne, lod
han sig det være magtpaaliggende at forsone Richard og Odo med hinanden,
hvilket ogsaa lykkedes ham»1. Det er umiskjendeligt, at den Olaf, Vill jam omtaler,
er Olaf Haraldsson2, og at det Tog, han beskriver, er det samme som det, Sagaerne
og Skaldene tillægge Olaf; at han tilsyneladende henfører det til en urigtig Tid,
nemlig efter at Knut havde egtet Emma, har ej saa meget at betyde, thi deels
er han usikker i Tidsregningen, deels udtrykker han sig her meget ubestemt og
angiver Tiden kun omtrentligt. Hans Vildfarelse er ej større end de øvriges,
som deels lade Olaf drage til England med Knut, deels kæmpe der som dennes
Forbundsfælle. Heller ikke betyder det saa meget, at han kun omtaler en enkelt
af Olafs Bedrifter i disse Egne. Han har enten ikke erfaret mere derom, eller
anseet den for den vigtigste. En aqvitanisk Chronist fortæller mere, nemlig at
der i Hertug Vill jam den 5tes eller stores Tid landede en uhyre Mængde
Nordmænd fra Danmark og Irland ved Poitou, og herjede, skjendte og brændte, indtil
Villjam samlede en Hær, og lejrede sig ved Kysten i deres Nærhed; Nordmændene,
der ej kunde vente at forsvare sig mod en saa stor Overmagt uden List, grove
om Natten Faldgrave, i hvilke ogsaa den følgende Dag flere af de aqvitaniske
Ryttere styrtede ved Udfaldet af Lejren og bleve fangne, omtrent 30 i Tallet;
af Frygt for at Nordmændene skulde dræbe dem, vovede man ej længer at
fortsætte Kampen, og den følgende Nat sejlede Nordmændene i al Stilhed bort med
sine Fanger, der siden bleve udløste for en overvættes stor Sum Penge i Guid
og Sølv3. Begivenheden henføres omtrentligt til Aaret 1020, men man kan ved
en saa løs og øjensynlig udsmykket Beretning ej vente nogen Nøjagtighed i
Chrono-logien; Historien om Faldgravene, som Villjam fortæller om Kampen i Bretagne,
1 Villjam af Jumiéges, V. II.
* Han fortæller nemlig senere (Cap. 12), at Olaf, efter at være kommen tilbage til Rouen, blev af
Erkebiskop Robert overtalt til at lade sig døbe, og derpaa vendte tilbage til Norge, hvor han faldt som en
Martyr for Troen, dræbt af sine egne Undersaatter. Ogsaa enkelte af vore egne Forfattere tale om Olafs Daab
i Rouen ved Erkebiskop Robert, som siden skal vises. At Villjam kalder Olafs Hær under Eet «Hedninger»
kommer vel især deraf, at man endnu var vant til at betragte Vikingerne som saadanne, deels vel ogsaa
af at der endnu var mange Hedninger i Olafs Hær.
3 Adamar af Chabanois, hos Bouquet X. 155. Han henfører dette omtrent til 1019, men Adamars
Chronologi er meget løs og usikker, da han endog omtaler flere Begivenheder i urigtig Orden. Hertug
Vill-jams Navn kunde minde om Grislepolle, hvis dette ej snarere var at søge i Bretagne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
