Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OLAF HARALDSSØNS VIKINGETOG
49
anvendes ogsaa her, ligesom vi allerede tidligere have seet den anvendt om
Gange-Rolf selv1. Hvis vi angaaende disse Begivenheder havde saa nøjagtige
Beretninger paa fransk Side, som vi paa vor Side have dem i Sighvats og Ottars Vers,
da vilde vi ganske vist temmelig let kunne gjenfinde og paapege ethvert af de
Steder, Skaldene omtale under de Navne, hvormed de norske Vikinger plejede
at betegne dem2; men desværre er der i de franske Krøniker ingen andre
Oplysninger at finde, end de tarvelige og overfladiske, som vi nys have meddeelt. Her
maa vi derfor nøje os med at have bragt det til Vished, at Olaf virkelig gjorde
et Tog, som det omhandlede, langs Bretagnes Kyster lige til Poitou, og
fremtraadte med saadan Vælde, at Mindet derom vedligeholdt sig tilligemed hans
Navn. Hvad hiin Lacman angaar, som skulde have været med ham, da have vi
allerede forhen omtalt, at dermed enten en svensk Lagmand eller Ulf Jarl selv
er meent3. Usandsynligt er det heller ikke, at Benævnelsen «Svaver» her, som
maaske andensteds, kan betyde «Slaver», eller i nærværende Tilfælde
«Jorns-vikinger» fra Vendland, og at «Lacman» enten er Ulf, eller Thorkell den høje,
der som «Lagsmand» eller Stalbroder ledsagede Olaf4.
Efter hvad der nu er oplyst, bliver det tydeligt nok, at dette Søtog umuligt,
som vore Sagaer siger, kan have medtaget to Somre og den mellemliggende Vinter,
men at Olaf endnu samme Høst vendte tilbage til Rouen. At han efter endt
Felttog drog didhen, derom ere baade vore Sagaer og Villjam af Jumiéges enige.
Jarlerne i Nordmandie regnede sig som Gange-Rolfs Ætlinger i Frændskab med
Norges Høvdinger og satte megen Priis derpaa; de vare stedse Nordmændenes
Venner, og alle Nordmænd, som vilde, fik Fredland hos dem5. Olaf havde
desuden gjort Hertug Richard personlige Tjenester, og nød derfor, som vi have seet,
en saa meget venligere Modtagelse og Behandling. Han tilbragte Vinteren i Rouen,
medens hans Skibe laa i Seinen. At han, som Legenderne fortælle, og som
ligeledes berettes af Villjam, blev døbt i Rouen, er ikke sandsynligt, da han jo
allerede var døbt som Barn. Men derimod er det højst rimeligt, at han er bleven
konfirmeret af Erkebiskop Robert, og at de af hans Folk, der endnu vare Hed-
1 Nemlig ovenfor B. II. S. 281. Hist. Norv. fol. 4 b.
2 Af Endelserne «Polle» i «Grislepolle», «Seljepolle» sees det, at Benævnelserne have været yderst
specielle; Poll betegner netop det inderste af en næsten indelukket liden Bugt. Det er derfor ej engang at vente,
at saa specielle Navne skulle være opbevarede, med mindre man kunde støde paa dem i et enkelt Diplom.
Endog kun en eneste Fjord, f. Ex. den der gaar ind til Brest, kunde indeholde flere slige Poller, og den
nøjagtigste Lokalkundskab maatte her udfordres for at paa vise de af Skaldene betegnede Steder.
3 Se o. S. 22, Note 5.
4 Det maa ikke oversees, at Flatøbogen udtrykkelig nævner Thorkell og Ulf som ledsagende Olaf
paa det Tog, hvorved han kom til Karlsaa (Fornm. S. V. 162). Om Suavi, se o. S. 26, Note 4.
3 Dette er de udtrykkelige Ord i Olaf den helliges Saga, Cap. 38, Snorre, Cap. 19.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
