Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
OLAF HARALDSS ØN
taug en Stund og sagde at hun aldrig havde tænkt over den Sag og derfor heller
ikke kunde give noget bestemt Svar, men indrømmede dog, at hvis Olaf virkelig
var en saa herlig Mand i alle Dele, som Hjalte skildrede ham, kunde hun ikke
ønske sig noget bedre Giftermaal. Hjalte sagde, at han ingenlunde havde
overdrevet Olafs Ros. De talte nu oftere med hinanden om denne Sag, som han maatte
love hende ikke at omtale til andre, da Kongen ellers let kunde faa Nys derom,
og da naturligviis vilde blive overmaade vred. Dog indviedes Skaldene Gissur
og Ottar i Hemmeligheden: de fandt at det var saare ønskeligt, om dette Giftermaal
kunde komme istand, og Ottar, der var djervest i sine Ord og bedst anskreven
hos de Store, talte ligeledes ofte med Kongedatteren og Hjalte derom, idet han
sandede alt, hvad denne havde sagt til Olafs Priis. Da Hjalte endelig troede at
kunne være vis paa et heldigt Udfald, hvad Ingegerds Følelser angik, sendte han
sine to gautske Tjenere med Breve fra ham selv og Ingegerd til Jarlen og hans
Hustru; i sit Brev lod Hjalte Ytringer falde om den Sag, han havde bragt paa
Bane for Ingegerd, og om hendes Svar1.
Dette var lidt før Juul. Ved Goe Tid, eller midt i Februar, skulde det store
aarlige Thing holdes i Uppsala, som Kongen i sit Svar til Ingegerd havde omtalt.
I Hedendommens Tider havde det været forbundet med et stort Hovedblot, hvortil
man fra hele Sverige skulde indfinde sig, ligesom der og holdtes Marked og
Kjøb-stevne i en Uge. Da Christendommen var antagen af flere, navnligen af Kongen
og hans Familie, afskaffedes vel Blotet, men Thinget og Markedet vedble ve2.
Til dette Thing skulde Ragnvald Jarl ogsaa indfinde sig, og dette var saaledes
den bedste Lejlighed for ham til at tale Bjørns Sag, om hvis heldige Udfald Hjaltes
og Ingegerds Breve saa vel som Sendebudenes mundtlige Udsagn gave et Slags
Haab. Strax efter Julen tiltraadte han Rejsen med 60 Mand, ledsaget af Bjørn
og dennes Følge. Da han kom til Svithjod, sendte han Bud til Ingegerd og bad
hende komme ham i Møde paa Ulleraker, hvor hun ejede store Gaarde3. Ingegerd
rejste strax, ledsaget af mange Mænd, og Hjalte fulgte med. Før Afrejsen tog han
Afsked med Kongen. Han sagde ham mange smigrende Ord om den Pragt, der
herskede ved hans Hof, og fik til Gjengjeld den Ros, at han var en forstandig
1 Olaf d. heil. Saga, Cap. 68—72, Snorre, Cap. 68—71. Hvor vidt Hjalte og Ingegerd virkelig skreve
«Brev» til Ragnvald og Ingebjørg er vel heel tvivlsomt. Slig Skrivekyndighed fandtes paa hiin Tid, saa nær
efter Christendommen, neppe hos Lægfolk; og Budskabet har sikkert kun været mundtligt, i det højeste
maaske ledsaget af enkelte Tegn.
2 «Da Kongerne» tilføjer Olaf den helliges Saga, Cap. 75 (Snorre, Cap. 76) paa dette Sted, «ophørte
med at residere i Uppsala, flyttedes Markedet til Kyndelmisse, og har siden stedse været holdt paa den
Tid, men varer ej længer end tre Dage». Det er det bekjendte Distingens (Disajaings) Marked, som endnu
holdes hvert Aar i Uppsala.
3 Ulleraker er vel rimeligviis Ulleraaker i Simtuna Hered.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
