Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OPSTAND I SVERIGE
105
Broder Freyvid forklarede det nærmere saaledes, at den, der hadede Fred og
tragtede efter Smaating, medens han lod de store fare, maatte kaldes baade
trættekjær, ondskabsfuld og tosset; at denne Snert saaledes rammede Kongen selv;
thi han behøvede ej at frygte enten Norges Konge eller Danekongen eller nogen
anden, saa længe Sviarnes Hær vilde følge ham, men hvis først Landets eget Folk
vendte sig imod ham, vidste man ingen Udvej: nu vare virkelig mange
misfornøjede med at han havde brudt sit Løfte til Norges Konge, men endnu mere over
at han havde trodset Allsherj ardommen paa Uppsala Thing. «Hvem er det»,
spurgte Kongen, «som have stiftet dette Anslag og vilde skille mig ved mit Kige?»
«Det er alle Sviarne», svarede Freyvid, «som ville have sin gamle Lov og fulde
Ret; see eder kun om, hvor faa Høvdinger der er her tilstede om eder! endog vi
Raadgivere skulde være tolv, men ere ikke flere end sex, fordi de øvrige have
forladt Byen og begivet sig ud i Heredet for at holde Thing med Landfolket: sandt
at sige, er allerede Hærør opskaaren og omsendt, og et Refsething tilstevnet.
Man har anmodet os Brødre om at deeltage i dette Anslag, men vi vægrede os
derved, da vi ej vilde have Navn af Forrædere, thi dette var heller ikke vor Fader
før os». Kongen blev nu alvorlig bekymret, og spurgte Høvdingerne om Raad.
Arnvid raadede ham til at drage ned til sine Skibe ved Aarosen (hvor det
nuværende Uppsala ligger), fare ud i Mælaren, og stevne Folket til sig med Venlighed
og gode Løfter om at ville overholde Lov og Landsret; han skulde see til at faa
standset Hærøren, der endnu ikke kunde have naaet langt; derpaa skulde han
sende sine paalideligste Mænd til Bønderne for at underhandle med dem. Kongen
samtykkede heri, og foreslog Brødrene at drage til Bønderne paa hans Vegne.
Thorvid sagde at han helst vilde blive hos Kongen, men at dennes ti- eller
tolv-aarige egtefødde Søn Jakob burde følge med hans Brødre til Bønderne, da dette
nok kunde behøves. Derved blev det; Olaf drog til sine Skibe og samlede en talrig
Skare; Freyvid og Arnvid derimod rede ud til Ulleraker og toge Kongesønnen
Jakob med sig, dog i al Hemmelighed. Det forholdt sig virkelig saaledes, at
Bønderne havde flokket sig sammen, for at gjøre Oprør; Emund Lagmand havde
den hele Tid, siden han forlod Uppsala, været meget virksom, og paa forskjellige
Kanter samlede der sig Oprørsflokke efter hans Tilskyndelse. Hvad der meget
bidrog til Forbitrelsen mod Kongen var og, som det lader, den Omstændighed,
at hans Iver for Christendommen mishagede de mange Hedninger, der endnu
fandtes blandt Sviarne, især da det hed, at han med det første vilde lade opbrænde
Templet i Uppsala1. Freyvid og Arnvid tilbøde sig ligesom at gjøre fælles Sag
med Upp-Sviarnes Flok, og da mange af Oprørerne vare deres Venner og Frænder,
i Dette fortælles af Adam af Bremen, II. 56.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
