Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
OLAF HARALDSSØN
for at det døde uchristnet, nødvendigviis maatte døbes strax, sagde Sighvat, at
han heller vilde paatage sig Ansvaret derfor, og give Barnet Navn, end at
forstyrre Kongens Nattero. Saaledes blev det da døbt, og Sighvat lod det kalde
Magnus1. Morgenen efter, da Kongen var klæd, berettede man ham det forefaldne.
Han lod strax Sighvat kalde, og man saa tydeligt, at han var vred. Da Sighvat
kom, spurgte Kongen, hvorledes han kunde vove at lade Barnet døbe, uden hans
eget Vidende. «Jeg vilde heller», svarede Sighvat, give Gud to Mennesker, end
Djævelen eet». Paa Kongens Spørgsmaal, hvorledes dette var at forstaa, svarede
han: «Barnet var Døden nær: hvis det døde udøbt, tilhørte det jo Djævelen,
hvorimod det nu tilhører Gud; derhos vidste jeg, at hvor vred du end maatte
blive paa mig, kunde jeg dog i det højeste ikke miste mere end Livet, og hvis I
virkelig for denne Sags Skyld berøvede mig mit Liv, vilde jeg ogsaa høre Gud til».
Dette Svar synes at have beroliget Kongen, der nu kun fordrede at vide, hvorfor
Sighvat havde kaldt Drengen Magnus, et Navn, der ej var brugeligt i Ætten.
Sighvat svarede, at han havde opkaldt ham efter Karl Magnus eller Karl den
store, hvilken var den berømmeligste af alle de Konger, han kjendte i Frasagn.
Da sagde Kongen: «du har i Sandhed Lykken med dig, Sighvat, og det er rigtignok
ikke underligt, at Lykken følger Forstanden; forunderligt er det derimod, at
stundom den uforstandige ogsaa har det Held med sig, at hans daarlige Raad
vende sig til det Gode». Da var Kongen meget glad. Drengen kom til Kræfter,
og blev snart evnelig, efter som han voxede til2.
At Forholdet mellem Kongen og hans Hustru under disse Omstændigheder
ej var saa overvættes ømt, synes man at maatte kunne slutte. Han havde jo
1 Det kvinde synes noget besynderligt, at Sighvat skulde kalde Drengen efter Karls latinske Tilnavn
Magnus, og ikke ligefrem Karl. Men det maa vel erindres, at Tilnavnet kun kjendtes i den latinske Form;
at det var mere betegnende for Karl end hans virkelige Navn, da der var mange andre, som hed Karl, men
ingen anden, som kaldtes Magnus; at det, just fordi det var taget fra et fremmed Sprog, bibeholdtes som et
virkeligt Navn, ej som et simpelt Tilnavn, hos de fleste europæiske Folkeslag, ja bibeholdes tildeels endnu
som saadant, idet Franskmanden ej siger Charles le grand, men Charlemagne, Engelskmanden Charlemaine,
saa og vore Forfædre Karlamagnus, ja man finder ham endog i et svensk Haandskrift fra 15de Aarhundrede
slet og ret kaldt «Konung Magnus», se «Herr Iwan», udg. af Liffman og Stephens, V. 15. Fra Sighvats
Standpunkt var saaledes Navnet «Magnus» det rigtigste at vælge, naar det gjaldt at betegne Karl den store, og
man behøver ej, som flere have gjort, at betragte dette Valg som Tegn paa Naivetet eller Uvidenhed. Fra
Magnus Olafssøn af kan man ellers forfølge Navnets Udbredelse i Norden og videre, ved Opkaldelser. Hans
Syster Ulfhild, der blev gift med Hertug Ordulf af Saxland, opkaldte sin Søn efter ham; fra denne saxiske
Magnus kom Navnet ind og vedligeholdt sig i de saxiske og braunschweigske Fyrsteætter; i den danske
Kongeæt optoges det af Kong Nikolaus, hvis Hustru i første Egteskab havde været gift med den norske
Konge Magnus Barfod, og fra Danmark kom det til Sverige.
8 Olaf den helliges Saga, Cap. 119, Snorre, Cap. 131, den legendariske Saga, Cap. 46. At Magnus fødtes
før Vintren 1025/26, sees af Sighvat Skalds Vers, optaget i Olaf den helliges Saga, Cap. 236, hvor det heder,
at Magnus, da han efter Julen 1035 rejste fra Rusland, ej var fuldt 11 Vintre gammel; hans første Vinter
var altsaa 1024—25; og Vaaren før denne bliver 1024.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
